Sider

fredag den 15. marts 2013

Iphone etui - DIY



Iphone etui i oldemor outfit
Trænger din iphone til nyt outfit ? Her er et bud på et etui. God fornøjelse :)


Jeg har hæklet i bomuldsgarn fra Hjertegarn og brugt hæklenål nr. 3.

Forkortelser:
fm = fastmasker
km = kædemasker
stgm = stangmasker

Start med at hækle 5 lm...

- Og sæt dem sammen til en ring ved at hækle en km i den første lm



1. omgang: Hækl 3 lm (som gælder for en stangmaske)...

 - og hækl herefter 2 stgm i ringen ved at stikke hæklenålen der igennem. Hækl 2 lm (Disse danner mellemrummet mellem stangmaske grupperne) 

*Hækl 3 stgm i ringen og herefter 2 lm.*

 Gentag fra * - * 2 gange mere så der i alt er 4 stangmaske grupper. Afslut omgangen ved at lave en km i 3. lm i starten af omgangen. Klip snoren og træk igennem.


2. omgang: Skift til en ny farve. Start 2. omgang ved at lave 3 luftmasker i et af hjørnehullerne. 

Hækl 2 stgm, 2 lm og 3 stgm i samme hjørnehul.  

Fortsæt ved at hækle *2 lm, 3 stgm i næste hjørne efterfulgt af 2 lm og 3 stgm i samme hjørne.* 

Gentag fra *-* 2 gange mere. Afslut omgangen ved at lave en km i 3 lm fra omgangens start. Klip snoren og træk igennem.


3. omgang: Start omgangen ligesom du startede 2. omgang nemlig ved at lave 3 lm i et af hjørnehullerne..

-  efterfulgt af 2 stgm, 2 lm og 3 stgm i samme hjørnehul. 

Fortsæt med at lave *2 lm og herefter 3 stgm i næste hul. 2 lm efterfulgt af 3 stgm, 2 lm og endnu 3 stgm  i næste hjørnehul*.

* Gentag fra *-* 2 gange mere. 


Lav 2 lm, 3 stgm i næste hul efterfulgt af 2 lm. Afslut omgangen med en km i den 3 lm i begyndelsen af omgagen. Klip snoren og træk igennem.
Hæft alle enderne.



Hækl 4 oldemor ruder og læg dem sammen 2 og 2, front mod front. Hækl dem sammen med km.


Hækl en kant med fm hele vejen rundt om de to oldemor ruder i samme farve som den sidste omgang (her; grøn). Afslut omgangen med en km i først fm i omgangen.


 Fortsæt herefter med 2 omgange fm i den anden farve i oldemor ruden (Her; pink). Afslut omgagen med en km i først fm i omgangen. Hæft enderne. 


Nu har du to lapper, hver bestående af to oldemor ruder. Disse to lapper lægges front mod front og hækles sammen med km i den ene ende. 


Når dette er gjort hækles den inderste del af Iphone holderen. Hækl en snor på 24 cm. med lm. Hækl nu frem og tilbage med fm, Vend altid med en lm. Hækl 23 rækker. Klip snoren og hæft enderne.


Læg nu lappen med oldemor ruderne ovenpå den hvide lap og sy dem sammen.


Læg herefter stykket dobbelt...


 - og hækl langs siderne med km. Her har du det færdige resultat :)

 God fornøjelse :) Skriv endelig hvis du har spørgsmål til opskriften..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar