For halvanden års tid siden fik jeg besøg her i Aarhus af to veninder og den ene venindes lille guldklump.. Jeg hæklede en lille hue til bettemanden og her kan du få opskriften ..
Jeg har tidligere hæklet ud fra samme opskrift men dog i uld.. Tjek det ud her :) Denne gang er huen hæklet i bomuldsgarn, men stadig med hæklenål nr. 3 :) Striberne kan du lave som du vil. Jeg har hæklet 2 lysesblå, en mørkeblå og en turkis stribe og gentaget det hele vejen rundt.
Huen hækles fra toppen og ned.
Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmasker
stgm = stangmasker
dbstgm = dobbeltstangmasker
Hækl 4 lm og saml dem til en ring ved at lave en km i første lm.
1. omg.: Lav 3 lm (gælder for 1 stgm) og derefter 11 stgm om ringen = 12 stgm i alt. Afslut omgangen ved at lave en km i den 3. lm i begyndelsen af omgangen
Afslut alle omgange på denne måde og begynd alle omgange med 3 lm som svarer til 1 stgm.
2. omg.: lav 2 stgm i alle stgm. hele omgangen rundt = 24 stgm
3. omg.: *lav 1 stgm i den første stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 36 stgm.
4. omg.: *Lav 1 stgm i de første 2 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 48 stgm.
5. omg.: *Lav 1 stgm i de første 3 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 60 stgm.
6. omg.: Lav 1 stgm i alle stgm. = 60 stgm.
7. omg.: *Lav 1 stgm i de første 4 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 72 stgm.
8. omg.: *Lav 1 stgm i de første 5 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Forsæt fra *-* omgangen ud = 84 stgm.
9. omg.: *Lav 1 stgm i de første 10 stgm. og derefter 2 stgm. i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 90 stgm.
Fortsæt nu uden udtagninger til huen måler 15 cm. fra toppen.
Næste omg.: Lav 1 lm og fortsæt med 1 fm i hver stgm. Afslut omgangen med 1 km i den første lm.
Hækl tre omgange mere med en fm i hver fm (Jeg har valgt ikke at skifte farve i de 4 sidste omgange, så kanten bliver ensfarvet)
Her er et billede af det færdige resultat.. :)
Hvis du i øvrigt kunne tænke dig at læse mere om den lille lækkerbisken her på billedet kan du besøge Mama Meenas blog her og læse om Tjalfes retro univers.. En super skøn blog som virkelig er et besøg værd ! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar