torsdag den 11. april 2013

Mrs. Monkey

Det er lidt som om, at der i min omgangskreds efterhånden er en del gravide kvinder - både veninder og veninders veninder.. :) Det er jo selvfølgelig lig med at der skal gives barselsgaver og gerne af den hjemmelavede slags.. Går med et ton ideer til forskellige projekter; der er simpelthen så mange søde ting man kan hækle til sådan nogle små størrelser..

En af mine veninder bad mig om at hækle noget for hende til en barselsgave - hun ville gerne at det ikke var tøj, da hun gerne ville at barnet skulle kunne bruge gaven fra hende over en årrække.. Vi nåede frem til at det skulle være et tøjdyr af en art.. Vi kiggede på forskellige opskrifter på forskellige tøjdyr, og faldt begge to for denne abe.. Opskriften kan du finde her - bloggen er bestemt et besøg værd, så læg vejen der forbi :)

Aben er hæklet i bomuldsgarn og fyldt ud med vat..


Jeg var rigtig spændt på at vise Mrs. Monkey til min veninde og høre om hun var glad for det endelige resultat.. Det var hun heldigvis ! :) Dejligt ! Vi kom til at snakke om at aben virkelig er god, fordi den har en størrelse som gør den nem at holde om for en lille baby hånd.. 
Nu glæder jeg mig rigtig meget til at høre om reaktionen når den når frem til sin ejermand.. Forhåbentlig falder den i god jord hos den nye mor og hendes lille prinsesse .. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar