lørdag den 6. december 2014

Hæklet navneranke.. DIY :)

Jeg passer to søde drenge hernede i Rom.. De skal selvfølgelig have julegaver af mig og derfor har jeg været i gang med hæklenålen..

Jeg har lavet en navneranke til dem begge.. Jeg lavede først én til Oliver, men den venter jeg med at vise frem til efter jul, da hans mor nogle gange læser med på bloggen.. 

Tomas på 4 mdr. læser selvfølgelig ikke med og det gør hans mor heller ikke - så hans navneranke kan jeg roligt vise frem allerede nu..

Jeg er lige blevet færdig med den i dag..

Og sådan her ser den altså ud..




Sådan laver du navneranken..

Slå 10 lm op med nål 3
1.-13. række: 1 lm til at vende med og dernæst en fm i alle masker (= 10 fm)

Hækl en omgang med fm i lysegrøn hele vejen rundt om firkanten. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Hækl nu en omgang med fm i mørkegrøn (eller den farve du ønsker). Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Nu skal der broderes bogstaver på..

Her ser I diagram over bogstaverne som er syede på med korssting.. :) Hvis du får brug for andre bogstaver skal du bare google "korsstings bogstaver" og så kan du finde en masse diagrammer :) 


Til sidst har jeg hæklet bogstaverne på en snor lavet af to rækker fm. Ranken består af 294 masker pr. række (100 masker + 11 masker pr. bogstav + 10 masker imellem hvert bogstav + 100 masker igen).. :) 

God fornøjelse.. :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar