Sider

torsdag den 12. februar 2015

Hugos navneranke.. :) DIY

Jeg har hæklet endnu en navneranke.. 
Ja altså hvis jeg selv skal sige det, synes jeg navnerankerne er super søde.. ;) De er så enkle at hækle, men der er så mange muligheder i forhold til at kombinere farver og lave noget super fint.. 

Denne gang er navneranken til en lille Hugo..


Jeg har hæklet med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.. Jeg synes Søstrene Grene har nogle lækre støvede nuancer, som jeg bare super godt kan lide..

Her har jeg brugt grøn, en lidt støvet blå/turkis samt grå..

Her og her kan I se de navneranker jeg har hæklet tidligere..

- og her får I så opskriften;


Slå 10 lm op med nål 3
1.-13. række: 1 lm til at vende med og dernæst en fm i alle masker (= 10 fm)

Hækl en omgang med fm hele vejen rundt om firkanten. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Hækl nu en omgang med fm i en anden farve end baggrundsfarven. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Nu skal der broderes bogstaver på. Her kan I se diagram af bogstaverne:


Til sidst har jeg hæklet bogstaverne på en snor lavet af to rækker fm. Ranken består af 274 masker pr. række (100 masker + 11 masker pr. bogstav + 10 masker imellem hvert bogstav + 100 masker igen).. :) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar