Viser opslag med etiketten Arne og Carlos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arne og Carlos. Vis alle opslag

fredag den 20. marts 2015

Eeeevighedsprojekt.. :)

For lang, lang, laaaang tid siden gik jeg i gang med Arne og Carlos' Primula tæppe.. Det skulle være et resteprojekt, hvilket vil sige, at jeg ikke vil købe garn til det formål, men kun bruge rester fra andre projekter.. 

Jeg hæklede dengang for lang tid siden et par blomster, ikke mange, og lagde så tæppet fra mig igen.. Jeg ved ikke helt om jeg følte mig lidt overvældet af alle de ender der skal hæftes eller hvad, men i hvert fald har tæppet ligget i fred og ro indtil for nylig.. Interessen for tæppet er tilbage og jeg har nu fået hæklet hele 3 rækker.. Jubiii :) 

Så mangler der jo bare lige en 25 rækker mere eller noget i den stil.. Tja, det er vist ikke helt forkert at kalde det et evighedsprojekt.. ;)

Jeg hækler tæppet i bomuld og da det jo er et restetæppe er det en ren farveeksplosion.. Tæppet er måske mere sjovt end det er smukt, men jeg nyder nu, at se hvordan tæppet udvikler sig og jeg glæder, glæder, glæder mig til jeg engang kan hækle en kant omkring og se det færdige resultat.. Der kommer dog nok til at gå laaaang tid endnu.. 





Jeg vil løbende give jer updates om hvordan status er på mit evighedsprojekt.. :) 


mandag den 20. maj 2013

Projekt garnrester.. :)

Den anden dag kom denne måneds Boligliv ind af døren og jeg blev meget glad da jeg opdagede, at Arne og Carlos' opskrift på et hæklet tæppe var med i bladet.. Opskriften kan ellers findes i deres egen bog Håndarbejde i haven.. Tæppet består af små lapper og der går ikke ret meget garn til hver lap, så det er et genialt projekt til at få brugt nogle af sine garnrester.. :) 

Jeg er gået i gang med de første lapper til tæppet. Selvom jeg bedst kan lide at få gjort diverse projekter færdige i en fart, har dette tæppe ingen deadline.. :) Tæppet skal nemlig hækles af diverse garnrester i diverse farver - så tæppet må blive færdigt efterhånden som jeg har rester til det.. :) Gad vide hvor længe det kommer til at tage ?? :)