Viser opslag med etiketten drops delight. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drops delight. Vis alle opslag

mandag den 15. december 2014

Håndledsvarmere.. :)

Al den hækling kan nogle gange føre ømme håndled med sig..
Derfor tænkte jeg, at jeg ville have hæklet mig et par håndledsvarmere.. 

Jeg søgte lidt rundt omkring på nettet efter opskrifter og fandt så en på Drops - og valget faldt på den, fordi de var hæklet i Drops Delight, som var den type garn jeg hæklede mit sidste tæppe i .. Se det her.. Jeg var så heldig, at jeg havde en nøgle tilbage - så det var jo helt perfekt.. :)

Sådan ser de så ud.. :) 



Jeg har på et tidspunkt hæklet den hue og det halsrør som er en del af sættet sammen med håndledsvarmerne.. Det hæklede jeg dog i grå - og det kan du finde her.. Jeg tror jeg vil have hæklet håndledsvarmerne i grå på et tidspunkt så de passer til resten af sættet.. Men jeg skulle jo bruge dem nu og her og jeg havde lige en nøgle af det mulitfarvede - så sådan blev det i første omgang.. :)

Hvis du kunne tænke dig at hækle nogle tilsvarende, kan du finde opskriften lige her.. :)

fredag den 5. september 2014

Halvvejs - så langt så godt.. :)

Som jeg viste jer for nyligt, er jeg gået i gang med et nyt "lappe-projekt" .. 
Denne gang skal der laves en pude matchende mit seneste tæppe, som du kan se her..  :)

Jeg regner med, at hver side på puden skal bestå af 4x4 lapper.. 32 lapper skal der hækles i alt.. Jeg har købt 4 nøgler garn og jeg får ca. 10-11 lapper ud af hver nøgle.. Så der bliver lidt ekstra lapper, hvis jeg bruger alt garnet - men så er der lidt at vælge imellem når lapperne skal sættes sammen på den helt rigtige måde.. 

Det er så spændende at hækle med dette melerede og multifarvede garn - hver lap bliver helt unik.. 

Jeg har købt 2 nøgler af hver af disse farveblandinger..


Drops delight nr. 11
Drops delight nr. 10

Sådan ser lapperne ud.. 2 nøgler to go - og så skal de bare hækles sammen.. Er spændt på det færdige resultat :)




Jeg har startet en ny blog - denne gang ikke om hækling. Den handler om livet her i Rom.. Hvis du har lyst til at følge med kan du kigge forbi romaturretur.blogspot.dk :)

torsdag den 28. august 2014

Italiensk for begyndere.. :)

Der har efterhånden været stille her på Hyggetanten i et stykke tid.. Som de fleste af jer nok ved, er min kæreste og jeg flyttet til Rom. Vi ankom d. 16. august og har brugt en masse tid på at udforske byen og lære vores område at kende. 

Derfor har der ikke været meget tid til hækling.. Lidt er det dog blevet til. :) 

Jeg har lidt garn med hjemmefra - bare lige til det første projekt, så jeg har været på udkig efter en garnforretning hernede - så jeg var klar når sidste maske blev hæklet på mit nuværende projekt. Panikken var efterhånden ved at sprede sig, da jeg efter 12 dage hernede ikke havde set så meget som en eneste garnforretning.. Vi har jo trods alt vadet byen tyndt ..

Men, men, men.. I dag da vi skulle ud at handle, valgte vi at gå en anden vej end vi plejer - og sørme om der ikke lå en garnforretning lige der.. Det bedste af det hele er, at den ligger MEGET tæt på hvor vi bor :) Jeg er nu en glad pige! ;)

Her er mine seneste hæklerier.. 




Den opmærksomme læser, vil nok lægge mærke til at det er lapper ligesom dem til det tæppe jeg lige har hæklet.. (Se det her..) Men bare rolig. Jeg er ikke i gang med endnu et tæppe.. Jeg vil bare have hæklet mig en pude der passer til tæppet - så det er det jeg er i gang med nu.. :)

Puden skal bestå af 4x4 ruder på hver side. 
De første 10 ruder er hæklet - så langt så godt.. :)

Jeg håber på at blive lidt mere aktiv herinde på bloggen efterhånden som hverdagen begynder at trænge på her hos os i Rom og feriestemningen fordufter.. :)

Jeg håber I alle har haft det godt siden sidst..