Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indretning. Vis alle opslag

onsdag den 19. august 2015

Marmor, marmor, marmor.. Lidt om loppefund..

Altså det der marmor - jeg skulle godt nok vænne mig til det.. Men jeg tror det er typisk mig. Jeg er aldrig den første til at hoppe med på en tendens.. Jeg er vist ikke helt modig nok.. Først skal jeg lige se det an og se hvordan andre bruger det og så vokser det ligesom lige så stille på mig.. Og efter et stykke tid er jeg klar til selv at hoppe med på bølgen.. Og sådan gik det også med marmor.. 

Jeg har vænnet mig til det marmor nu .. og måske også lidt mere end det, for jeg er vild med det! 

I weekenden var jeg på besøg hos den herlige butik i hjertet af Aarhus, Aarhus retro og trend og her faldt jeg for en skøn marmor vase.. 

Helt tilfældig stødte jeg på et loppemarked og der var mere marmor.. Så jeg endte med også at komme hjem med to marmor fade.. :) Det var godt jeg havde slæbt min dejlige kæreste og hans stærke arme med, for det var da lidt tungt at slæbe hjem.. :)

Her kan I se hvordan jeg indretter med marmor hjemme hos mig.. :)










Jeg har kombineret det rustikke marmor med bl.a. kaktusser urtepotteskjulere lavet af cement.. Jeg synes også det går rigtig godt sammen med træ og derfor hånden og fuglen.. :) 

søndag den 2. august 2015

Hæklet vimpelranke.. En dåbsgave..

En sød venindes søde datter blev døbt i weekenden og selvfølgelig skulle der en hjemmehæklet gave til.. 

Jeg valgte at hækle en vimpelranke fra bogen Lutter løkker.. Jeg fandt tre super tøsede garnfarver og gik så ellers i gang.. Garnet købte jeg i Søstrene Grene.. Jeg får altid lyst til at købe en masse garn når jeg besøger Søstrene Grene - farverne er vildt lækre og udvalget relativt stort.. Jeg elsker det! :) 

Jeg håber gaven faldt i god jord - i hvert fald er den hæklet med en masse kærlighed - og det er jo det der er så skønt med de hjemmelavede gaver.. 




Denne weekend har budt på lidt loppejagt (lønnen tikkede jo ind på kontoen i fredags..) Kom selvfølgelig ikke tomhændet hjem.. Snart skal I få mine fund at se.. :) 

God søndag derude.. :) 


tirsdag den 9. juni 2015

W. Germany samlingen vokser.. :)

Ja det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker W. Germany og dermed jo heller ingen hemmelighed, at jeg er en glad pige når samlingen vokser.. 

Siden mit sidste indlæg om W. Germany og min forkærlighed herfor, er der kommet to vaser mere til samlingen.. 

Den ene er en 15 cm. vaser i det ret populære Inka mønster.. Det er super fint og jeg er bestemt på udkig efter flere i samme mønster..



Den anden er en vase i mit favorit mønster - nemlig det her blomstrede et.. Jeg synes det er så smukt. Og jeg synes den her vase er så skøn med hanken og den slanke "hals".. 



Sådan ser hele samlingen så ud.. 


mandag den 8. juni 2015

Ny, gammel trådkurv.. :)

Jeg var for nyligt i brugtvare terminalen.. og der kommer jeg altså sjældent uden at komme hjem med noget.. 

Denne gang havde jeg en skøn (og ret beskidt) trådkurv med hjem.. Den må siges at være ret rustik og med masser af patina.. Nogle vil måske kalde det noget rustent lort, men jeg synes den er fantastisk fed.. og helt perfekt til at opbevare de hjemmehæklede tæpper i herhjemme i stuen.. 

Den kom altså med hjem i bilen, blev vasket og blev så straks taget i brug.. :)



tirsdag den 19. maj 2015

Kristi Himmelfarts lopper..

Jeg har haft en dejlig Kr. Himmelfartsferie, som blev brugt sammen med familien.. Der blev selvfølgelig sat tid af til at gå på loppejagt.. 

Og sædvanen tro kom jeg ikke tomhændet hjem.. Jeg købte 4 kuvertaskebægre fra Lyngby Porcelæn - de er super søde med fyrfadslys i. :) 


Jeg købte også en anden ting, en sjov ting synes jeg .. Jeg fandt nemlig Gyldendals sy- og strikkebog fra 1940.. :) Det er skøn bog med diverse opskrifter og forskellig info om syning, strik og hækling.. Bogen er fantastisk for en hækle-entusiast som mig og den kræver derfor et indlæg for sig selv.. Det kommer til jer snarest.. :)


Mine kuvertaskebægre har allerede fundet sig sine pladser - to på min cd-reol og 2 i min "Lyngby-klynge" i vores bogreol.. :)


Min cd-reol består af to gamle trækasser, jeg engang købte hos Brugtvareterminalen i Viby.. Jeg er vild med det udtryk det giver når de rustikke kasser sættes sammen med en urtepotteskjuler, kuvertaskebægrene og billedet som alt sammen er noget mere romantisk i udtrykket.. og så er jeg jo ligesom alle andre også hoppet fuldstændig med på kaktus-bølgen.. ;)


Bortset fra at jeg ELSKER udseendet af min cd-reol og elsker de trækasser er det skide upraktisk og fungerer ikke super godt som cd-reol.. ;) 






tirsdag den 24. marts 2015

Tid til fordybelse.. og lidt om indretning..

Vi har indrettet vores hjem, så der er så mange hyggekroge, som der nu kan være i en 3-værelses lejlighed. Jeg elsker at krybe ned i sofaen eller en god stol, slynge et tæppe om mig og fordybe mig i et eller andet - det er jo ingen hemmelighed at det oftest sker med hæklenålen i hånden, men også af og til med en god bog..

I vores nye lejlighed, som vi købte og overtog for godt 2 måneder siden har jeg mit absolut yndlingsspot.. 

Spottet er i vores spisestue som jeg selvfølgelig er tv-frit.. Her er der ro og tid til fordybelse uden liiiige at skulle stoppe op og se hvad der sker på tv-skærmen.. ;) Jeg er nødt til at indrømme, at jeg er lidt en sucker for TV - står det lige foran mig, tænder jeg det altså.. ;)






Ja sådan ser det altså ud.. Der er flere grunde til at jeg elsker det her hjørne.. Jeg elsker at vi i vores nye lejlighed har fået plads til den grønne sofa som i mine øjne er helt fantastisk fed og smuk.. Den har jo selvfølgelig også stor betydning for mig, idet jeg har arvet den af min mormor.. (Hende savner jeg virkelig meget - og det er rart at mindes) Det er dejligt, at sofaen har fået en betydningsfuld plads i vores lille hjem og at den bruges.. og det gør den - meget! :) 

Som I nok ved, elsker jeg jo at blande nyt og gammelt og det har jeg også gjort her.. Sofaen er gammel (den er fra før 1963 ved jeg), sybordet er bestemt også gammelt.. Det var også min mormors og før det har det været min oldemors. 

Flaskerne på sybordet er fra Søstrene Grene og må siges at være ganske nye.. Læs mere om dem her.. Vasen er et loppefund fra W. Germany - farven er vildt lækker og jeg kan rigtig godt lide den blanke glasur.. :) På væggen hænger to plakater fra Bo Bedre.. De hylder to ret fantastiske designere nemlig Hans Wegner og Børge Mogensen.. Nyt og gammelt i én stor pærevælling - og så selvfølgelig lidt af mine hjemmehæklede ting og sager.. Læs mere om tæppet her og om puden her.. Begge blev hæklet i sommers og de har fået den helt rigtige plads her i sofaen i min yndlings hyggekrog.. :) 

I får lige et par close-ups til at slutte af på .. :)




Ha' en rigtig dejlig tirsdag alle sammen.. :) 

søndag den 8. marts 2015

Flotte flasker i fine farver.. :)

Jeg elsker at få nye ting til mit hjem.. Jeg shopper ikke så meget tøj, til gengæld ryger der af og til en sjat penge på enten garn eller ting til boligen..

Men hvor er der bare noget vildt tilfredsstillende ved at finde bolig-lækkerier til billige penge.. Jeg elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsforretninger og snuse efter ting og sager jeg bare ikke kan leve uden.. :) 

I dag lavede jeg et godt køb som ikke engang var et genbrugskøb.. Jeg var nemlig i Søstrene Grene.. og her købte jeg to smukke glas flasker.. Jeg indrømmer det gerne - jeg føler lige et lille sus når jeg falder over skønne, smukke ting.. Næste sus får jeg så, når jeg kommer hjem og tingene skal have sin plads. Det er så hyggeligt og sjovt at gå og flytte lidt rundt på tingene, prøve dem af forskellige steder, sætte dem sammen med de ting, der allerede står derhjemme og til sidst finde PLADSEN.. Der skal de stå! :) 

Flaskerne jeg i dag købte i Søstrene Grene kostede henholdsvis 20 og 30 kr. hvis jeg husker ret.. De har fået plads på min oldemors gamle sykasse, som fungerer som et lille bord i mit hækle-hjørne i spisestuen.. 

De står sammen med en vase fra W. Germany.. Vasen er den nyeste i min samling, faktisk kom den med mig hjem i fredags, da jeg var på jagt efter genbrugsguld.. Jeg har en stor forkærlighed for W. Germany - måske skulle jeg fortælle mere om det i et andet indlæg.. :) 




Påskeæggene på grenene er i øvrigt fra Felius design.. :) 
Ha' en dejlig søndag alle sammen og nyd, at det ikke kun er kalenderen der fortæller os, at det er forår, men at vejret faktisk også gør det.. :) 


torsdag den 5. marts 2015

Velkommen indenfor.. :)

Det næste stykke tid vil min passion for indretning komme til at fylde lidt mere her på bloggen end den nok har gjort hidtil.. Efter at have haft alle vores ting pakket væk i et halvt år mens vi var i Rom, har det virkelig været fantastisk at pakke det hele ud igen, indrette på ny og rigtig gå og nusse med tingene i vores nye lejlighed..

Alt det der med at male lejligheden, slæbe flyttekasser og samle møbler var mest noget der bare skulle overstås - så vi kunne nå frem til mit højdepunkt - selve indretningen :)

Og det har været fantastisk! Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde min indretningsstil, eller om jeg overhovedet har en stil.. :) Men i hvert fald elsker jeg at blande nyt og gammelt, jeg elsker dansk design og så elsker jeg finurligheder med sjove historier bag.. Min kære kæreste vil nok mene jeg har lidt for mange dimser, dutter, nips og naps - men jeg synes jeg har lige præcis nok til at skabe hygge i vores lille hjem og samtidig lige præcis nok til, at der også altid lige er plads til lidt mere. ;) 

Jeg vil fremover invitere jer indenfor til et smugkig i mit hjem, fortælle om nogle af mine yndlingsting og dele historierne bag.. 

I tirsdags fyldte jeg 25 og på trods af lidt sygdom havde jeg en dejlig dag.. Som det første smugkig indenfor i mit hjem vil jeg vise jer lidt fødselsdagspynt - som jeg bare er helt vild med..




"Tillykke med dagen" fra Felius design er simple, grafiske og efter min mening super fede.. De skal helt klart frem hvert år fremover, når der fejres fødselsdag i vores lille hjem.. :) Felius design laver også nogle super søde påskeæg, som jeg har ønsket mig nogle af i fødselsdagsgave.. Det første sæt er i hus, mon ikke samlingen skal udvides snart.. ;)  

lørdag den 26. oktober 2013

Efterårets lopper.. :)

Som altid når min mor, søster og jeg er samlet var vi i efterårsferien på jagt efter gode loppe- og genbrugsfund.. :)
 Jeg fandt lidt lækre ting som skulle med hjem..

 Se nu bare lige denne vase fra W. Germany.. Er den ikke fin? Jeg er helt vild med farven.. :) 

W. Germany keramik er først lige noget jeg har fået øjnene op for for nyligt - men jeg synes virkelig det er flot! Jeg købte jo en gulvvase derfra for kort tid siden.. Den kan du se her og nu denne vase :) Jeg tror med tiden vil snige sig mere af den slags ind i lejligheden herhjemme.. :)

Jeg fik også købt lidt sjove og fine knapper.. 
Knapperne ovenfor blev taget i brug samme dag til en nålepude.. De passede nemlig lige præcis i farven :)





Da jeg købte gulvvasen fra W. Germany udløste det et problem hjemme i lejligheden sådan rent indretningsmæssigt.. Kender I det når man køber et eller andet nyt, og det bare medføre en masse forandringer i lejligheden, fordi tingene lige pludselig ikke helt passer sammen som de gjorde før?? ;)

Jeg var desværre nødt til at have gjort noget ved vores cd reol, som bare slet ikke passede til vasen, men som desværre var nødt til at stå ved siden af vasen, fordi  der ikke var plads andre steder.. 

Cd'er er i øvrigt frygtelig grimme, men min kæreste og jeg er så gammeldags, at vi ofte hører cd'er og stadig køber cd'er, selvom de vel nærmest er et levn fra fortiden.. ;) Men der skal derfor være plads til vores cd'er et eller andet sted, så de er tilgængelige .. 

Nå, men det problem fik jeg løst ved endnu en tur på jagt efter genbrugsfund.. :) 
Se hvad jeg kom hjem med.. :)


Fine gamle trækasser, som fint kan fungere som en lille cd reol og som passer godt til gulvvasen.. :) Så blev det problem løst! Herligt! 

Ha' en rigtig dejlig weekend alle sammen.. Jeg skal se Knæk cancer showet i aften.. Lad os alle støtte op om det gode formål og få knækket den forfærdelige sygdom!!!