Viser opslag med etiketten tunesisk hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tunesisk hækling. Vis alle opslag

lørdag den 22. februar 2014

Tørklæde i tunesisk hækling

Så hoppede mit sidste nye projekt af nålen..

Jeg har hæklet et tørklæde i tunesisk hækling og det er endelig blevet færdig.. Det har egentlig ikke taget så lang tid at hækle, men jeg skriver "endelig færdig" fordi jeg bliver noget så utrolig utålmodig når jeg går i gang med et nyt projekt.. Det er altid så spændende at se det færdige resultat, så det kan kun gå for langsomt.. Kender I det?? :) 

Tørklædet er hæklet af økologisk uld Semilla købt hos Yarnfreak.. Garnet er så lækkert og blødt og tørklædet er dejlig varmt at have på og så kradser det ikke.. Skønt! :)

Camilla i butikken Yarnfreak i Aarhus var meget behjælpelig, da jeg kom ned i butikken og sagde, at jeg gerne ville hækle et tørklæde i tunesisk hækling - det skulle være blødt, varmt og lækkert.. Camilla kunne straks hjælpe mig med at finde det rette garn. Hun hjalp mig også med farvesammensætningen. Sandheden er nok den, at jeg aldrig selv ville have valgt de her farver - men jeg er fuldstændig vild med dem ! Derfor får Yarnfreak lige en varm anbefaling med på vejen - super service og dejlig hjælpsomt.. :)

Jeg slog 41 masker op til mit tørklæde og har så bare hæklet 20 rækker med hver farve. Bortset fra først og sidst, hvor jeg har hæklet 3 rækker med den gule farve. Jeg har valgt at enderne skulle være ens, så det både starter med gul efterfulgt at den blå og slutter med blå efterfulgt at 3 rækker gul.. 

Her er lidt forskellige billeder af mit tørklæde.. Jeg er rigtig glad for det! :)

Så blev tørklædet taget i brug.. :)




 Det lækre garn og den fine farvekombi.. :)




Sådan ser det ud.. :)



Hvad gør man egentlig ved ender der ruller ?? :)



 Sådan har jeg sat farverne sammen.. :) 



Den fine struktur i tunesisk hækling.. :)


Nyd dagen derude - foråret er snart på vej! :)

mandag den 10. februar 2014

Mit første projekt i Tunesisk hækling :)

Jeg har for nyligt fået øjnene op for den slags hækling der hedder Tunesisk hækling eller hakning.. Jeg er blevet lidt bidt af den metode og jeg er helt vild med den struktur det får når man hækler sådan.. :)

Tunesisk hækling adskiller sig bl.a. fra almindelig hækling ved at man ikke vender arbejdet ved hver række, men derimod altid har retsiden ind mod sig selv. Det kan minde lidt om strik, fordi man ved tunesisk hækling også samler masker op på nålen.


Strukturen ved tunesisk hækling er tættere end når man hækler.. 
Jeg bruger Knitpro nåle, hvor man kan skrue en wire på i enden, når man skal hækle noget der er bredere end nålens længde.. :)



Du kan se nogle guides til fremgangsmåden på Tunesisk hækling her:

Drops har en instruktionsvideo. Se den her :)

Og på bloggen Pescno ligger der en billedguide, som du kan se her .. :) Brug evt. lidt tid på at tjekke bloggen ud - den er super skøn og inspirerende.. :)

Mit første projekt med tunesisk hækling er denne pude;



Her kan I se lidt nærbilleder af puden, som forhåbentligt kan give jer et indtryk af, hvordan strukturen i Tunesisk hækling bliver.. :)




Jeg er nu i gang med et tørklæde i tunesisk hækling.. Jeg glæder mig til at få det færdigt og vise det til jer.. :)