Viser opslag med etiketten gammel bog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gammel bog. Vis alle opslag

lørdag den 23. maj 2015

Mit bedste loppefund længe..

Som lovet kommer der her et indlæg om det jeg synes er mit bedste loppefund længe.. :)

Jeg fandt i weekenden Gyldendals sy- og strikkebog fra 1940.. Det er en skøn, skøn bog med sy-, strikke- og hækleopskrifter, skønne billeder og lidt interessant information om de forskellige håndarbejdstyper.. Ganske lærerigt faktisk. :)

For mig var tunesisk hækling (hakning) en ny og moderne teknik, men den er altså også beskrevet i denne bog (som jo som nævnt er fra 1940) - så helt nyt er det der hakning åbenbart ikke.. ;)

Om hækling står der i bogen, at det i Frankrig, England og Tyskland er et meget yndet håndarbejde, men at det herhjemme mest er strikning der dominerer.. Der står sågar, at hækling synes at vente på en renæssance.. Hmm - mon ikke hækling har fået det nu?? :) 

Der er flere søde opskrifter i bogen.. Jeg har planer om at skulle afprøve denne søde savlesmæk og denne babycardigan..


Se så her, lidt flere billeder fra bogen og hvad den gemmer på af skønne ting og sager.. :)








Jeg synes det er en fantastisk bog og jeg har haft den fremme et utal af gange siden jeg købte den i lørdags.. Jeg har bladret frem og tilbage i den igen og igen.. Det er skægt at tænke på, hvordan håndarbejde altså bare er noget der holder. Personligt er jeg glad for, at min mor har lært mig at hækle og håber da på selv at kunne give den gave videre en dag.. 

Her ligger bogen så i min bogreol.. For øvrigt sammen med "Kvindens gyldne håndbog" som bl.a. indeholder 100 strikkeopskrifter og andre gode husmoder råd, tips og tricks.. :)

Hækling er for mig den bedste terapi og jeg ville ikke være det foruden.. Mon ikke også nogle af 40'ernes husmødre havde det sådan? :)