søndag den 28. juli 2013

Hyggetanten vender tilbage med nyt projekt.. ;)

Der har været fuldstændig stille her fra hyggetanten i meget lang tid nu - det bliver der fra og med i dag lavet om på..
Sommeren har budt på en masse spændende ting og sager og det er først nu jeg, efter 4 uger afsted, er landet tilbage i Aarhus ved min computer, mit garn og mine hæklenåle.. :)

Jeg startede min sommerferie ud med at være i Vejle og hjælpe som frivillig til en idrætsfestival for sindslidende. Jeg var afsted med en skøn flok fra seminariet og det var en super god oplevelse :) Samme dag som idrætsfestivalen sluttede hoppede jeg om bord på et fly til Mallorca sammen med hele min familie..


Dernæst gik turen så mod Italien og Garda søen sammen med svigerfamilien ..

Og nu... 
 - Nu er jeg i Aarhus igen - klar til at hækle og til at blogge :) 

De sidste dage inden jeg kom til Aarhus, har jeg brugt sammen med familien og svigerfamilien hjemme i Thy, og der blev selvfølgelig købt garn ind til et nyt hækleprojekt.. Efter mere end 3 uger uden hækling havde jeg rigtig meget lyst til at gå i gang med et lidt større projekt :) Jeg er startet på et sjal - opskriften er fra Drops og du kan se den her.. :)

Sådan ser det ud indtil videre..


Jeg håber I alle derude har haft en dejlig sommer og igen er klar til læse med her på bloggen - jeg har nemlig et par indlæg klar i ærmet . :) 



onsdag den 26. juni 2013

Hæklede baby kraver

Jeg har hæklet disse to baby kraver som også kan fungere som savlesmække.. Opskriften kan I finde her på farmorfabrikken.. :)
Jeg har tidligere hæklet andre savlesmække fra farmorfabrikkens blog, men jeg har også selv lavet et bud på en savlesmæk i oldemor ruder. :)

Jeg synes denne opskrift på kraver er rigtig søde - er vild med den feminine kant på den her udgave af den.. Synes simpelthen den er sød! :)

Jeg forsøgte mig også med en mere drenget udgave uden den feminine kant .. 

torsdag den 20. juni 2013

Når man har verdens bedste veninde...

... skal man huske at fortælle hende det en gang imellem.. Og den slags kan jo siges på mange forskellige måder; med ord, med et smil, med et kram eller med en lille gave (måske af den hjemmelavede slags?) .. :)

I dag fortalte jeg det til min bedste veninde på alle disse måder. I dag er nemlig en ganske særlig dag; Sofie (som hun hedder.. Jeps, vi er navnesøstre ;) ) blev færdig med sin uddannelse og kan nu kalde sig pædagog! :)

Jeg stod klar på seminariet og ventede spændt på, at hun skulle komme ud fra sin sidste eksamen.. Når man kender Sofie, ved man med sikkerhed, at hun kommer ud med et godt resultat - hun er så super dygtig, så nervøsitet var der ingenting af hos mig ! :)

Da hun kom ud fik hun et stort smil og et endnu større kram ! Dernæst fik hun en gave og nogle søde ord med på vejen.. 

Gaven var selvfølgelig af den hjemmehæklede slags - se bare her:



Sofie fik en pyntepude i hendes yndlingsfarver.. Det er altid spændende at give hjemmelavede gaver, for de er jo ikke ligefrem de nemmeste at få byttet - jeg håber og tror Sofie blev rigtig glad for gaven ! :)

Jeg er så heldig at have verdens bedste veninde - der er ingen som hende ! :)

søndag den 16. juni 2013

Lopper i svigermors kælder...

Svigermors kælder er fyldt med lopper og i dag fik jeg to af dem hjem til mig.. :)

Min svigermor har en butik i kælderen der hvor de bor. Førhen har den været tøjbutik og senere the salon. I et par år har hun ikke haft brugt butikken, men nu har hun bestemt sig for at åbne lidt igen, for at sælge ud af sine mange ting og sager; hun er bidt af  gamle ting - ting med sjæl. Og nu sælger hun ud af det noget af det - møbler, brugskunst og andre loppe lækkerier.. :)

Min kæreste og jeg faldt for disse to stole hun havde til salg nede i biksen og de har fået plads rundt om vores spisebord og giver lidt dejlig farve blandt vores fire sorte stole.. :)


Jeg har gang i en del hækle projekter lige nu, men når jeg får afsluttet nogle af dem, skal der hækles puder til stolene her.. 
Jeg håber I alle har haft en rigtig god weekend på trods af det udeblivende sommervejr.. :)

onsdag den 12. juni 2013

Endnu en barnevognskæde med ugler...

Jeg har hæklet endnu en barnevognskæde med ugler til min kære, dejlige veninde som meget snart skal føde.. :) Se min første barnevognskæde her. Det bliver så spændende og jeg glæder mig rigtig meget til hendes lille baby kommer til verden. :) 
Denne kæde skal pynte på hans barnevogn ! Glæder mig til at se det in real life ;)

Det er lidt som om uglen i midten er blevet lidt skeløjet - pyt, det er vel bare en ekstra charme... ;)

tirsdag den 11. juni 2013

En fridag med loppefund og kreative sysler...

I går havde jeg fri og jeg nød virkelig dagen.. Jeg fik lavet et par forskellige kreative ting og var på tur rundt i samtlige genbrugsbutikker her omkring.. :) 

Jeg fik givet mine høretelefoner en lille make over.. Jeg har brugt Hama rørperler og klippet dem op og på den måde fået sat ledningen ind.. :)



Derudover fik jeg lavet denne nøglekæde.. Den er lavet lædersnor og pyntet med træperler.. :)




På min tur rundt i genbrugsforretningerne fandt jeg denne lille vase som jeg synes er ret hyggelig.. Jeg kunne få den til bare en 10'er - så jeg slog til. :)


Det var en dejlig fridag med skøn kvalitetstid med mig selv . ;)

mandag den 10. juni 2013

En god start på dagen...

Når man vågner op til solskin og fuglefløjt kan man ikke andet end at starte dagen ud med et smil på læben.. 
Jeg er så heldig at have fri i dag og det skal virkelig nydes.. 

Dagen startede som sagt med solskin og fuglefløjt og en dejlig morgenmad: 

Skyr
jordbær
Blåbær

Blend det hele sammen..

Müsli:
Havregryn
Solsikkekerner
Græskarkerner
Mandler (groft hakkede)
Tørrede tranebær
Honning 
smør

Det hele ristes på panden til det har fået en gylden farve.. Derefter lægges det til afkøling på et stykke bagepapir. 
Når det er kølet af, er det klar til at blive drysset på din skyr/jordbær/blåbær blanding :)


Sådan startede min dag . Hvordan startede din? :)