lørdag den 13. april 2013

Hue til en rigtig prins - DIY


For halvanden års tid siden fik jeg besøg her i Aarhus af to veninder og den ene venindes lille guldklump.. Jeg hæklede en lille hue til bettemanden og her kan du få opskriften .. 

Jeg har tidligere hæklet ud fra samme opskrift men dog i uld.. Tjek det ud her :) Denne gang er huen hæklet i bomuldsgarn, men stadig med hæklenål nr. 3 :) Striberne kan du lave som du vil. Jeg har hæklet 2 lysesblå, en mørkeblå og en turkis stribe og gentaget det hele vejen rundt.  

Huen hækles fra toppen og ned. 

Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmasker
stgm = stangmasker 
dbstgm = dobbeltstangmasker

Hækl 4 lm og saml dem til en ring ved at lave en km i første lm.

1. omg.: Lav 3 lm (gælder for 1 stgm) og derefter 11 stgm om ringen = 12 stgm i alt. Afslut omgangen ved at lave en km i den 3. lm i begyndelsen af omgangen

Afslut alle omgange på denne måde og begynd alle omgange med 3 lm som svarer til 1 stgm.

2. omg.: lav 2 stgm i alle stgm. hele omgangen rundt = 24 stgm

3. omg.: *lav 1 stgm i den første stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 36 stgm.

4. omg.: *Lav 1 stgm i de første 2 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 48 stgm.

5. omg.: *Lav 1 stgm i de første 3 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 60 stgm.

6. omg.: Lav 1 stgm i alle stgm. = 60 stgm.

7. omg.: *Lav 1 stgm i de første 4 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 72 stgm.

8. omg.: *Lav 1 stgm i de første 5 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Forsæt fra *-* omgangen ud = 84 stgm.

9. omg.: *Lav 1 stgm i de første 10 stgm. og derefter 2 stgm. i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 90 stgm.

Fortsæt nu uden udtagninger til huen måler 15 cm. fra toppen.

Næste omg.: Lav 1 lm og fortsæt med 1 fm i hver stgm. Afslut omgangen med 1 km i den første lm.

Hækl tre omgange mere med en fm i hver fm (Jeg har valgt ikke at skifte farve i de 4 sidste omgange, så kanten bliver ensfarvet)

Her er et billede af det færdige resultat.. :)   

Hvis du i øvrigt kunne tænke dig at læse mere om den lille lækkerbisken her på billedet kan du besøge Mama Meenas blog her og læse om Tjalfes retro univers.. En super skøn blog som virkelig er et besøg værd ! :)  

fredag den 12. april 2013

Starten på et nyt projekt ..

Har købt det lækreste uldgarn og selvom vi går sommeren i møde har jeg simpelthen bestemt mig for at hækle et tørklæde.. Jeg har længe gået og puslet med en opskrift .. Den har stille og rolig taget form inde i mit hoved og nu er den i gang med at blive realiseret. Jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat.. :)



torsdag den 11. april 2013

Mrs. Monkey

Det er lidt som om, at der i min omgangskreds efterhånden er en del gravide kvinder - både veninder og veninders veninder.. :) Det er jo selvfølgelig lig med at der skal gives barselsgaver og gerne af den hjemmelavede slags.. Går med et ton ideer til forskellige projekter; der er simpelthen så mange søde ting man kan hækle til sådan nogle små størrelser..

En af mine veninder bad mig om at hækle noget for hende til en barselsgave - hun ville gerne at det ikke var tøj, da hun gerne ville at barnet skulle kunne bruge gaven fra hende over en årrække.. Vi nåede frem til at det skulle være et tøjdyr af en art.. Vi kiggede på forskellige opskrifter på forskellige tøjdyr, og faldt begge to for denne abe.. Opskriften kan du finde her - bloggen er bestemt et besøg værd, så læg vejen der forbi :)

Aben er hæklet i bomuldsgarn og fyldt ud med vat..


Jeg var rigtig spændt på at vise Mrs. Monkey til min veninde og høre om hun var glad for det endelige resultat.. Det var hun heldigvis ! :) Dejligt ! Vi kom til at snakke om at aben virkelig er god, fordi den har en størrelse som gør den nem at holde om for en lille baby hånd.. 
Nu glæder jeg mig rigtig meget til at høre om reaktionen når den når frem til sin ejermand.. Forhåbentlig falder den i god jord hos den nye mor og hendes lille prinsesse .. :)

tirsdag den 9. april 2013

Et fund til de penge..

Endnu et loppefund har fundet vej til min stue.. Dette skønne lille møbel fandt jeg meget tilfældigt, da min kæreste og jeg en dag var ude at køre en tur - vi kørte forbi et hus, hvor der var et lille loppemarked og jeg fik øje på den lille kommode gennem bilruden.. "STOP" nærmest råbte jeg ;) Jeg måtte simpelthen eje kommoden .. Når nu den lige pludselig dukkede op der i vejkanten, måtte det da betyde at den skulle med mig hjem! :) 

Det krævede dog lidt overtalelse af kæresten, som måske ikke var helt vild med farven, og for at være ærlig, tiltalte farven heller ikke lige mig til at starte med, men jeg syntes at møblet i sig selv var rigtig fint.. Jeg købte kommoden for bare 80 kr. Jeg må sige at jeg synes det er et fund til de penge - et ægte røverkøb. :) Jeg gik egentlig med planer om at male kommoden hvid, men inden der blev købt maling og pensler fik den lov at få sin plads i vores stue og ja, den er endnu ikke blevet malet hvid. Det er jeg egentlig ganske glad for nu - for synes farven og kommoden klæder vores lille stue! :)

Jeg elsker at blande nye ting med gamle i min indretning - jeg synes det giver rigtig meget hygge at have en masse gamle og finurlige ting, som alt sammen har en historie, men samtidig er der også bare så mange nye lækre ting jeg falder for. Derfor er lejligheden her hos mig en kæmpe blanding af gammelt og nyt.. :) Jeg synes det giver et rigtig fedt samspil - f.eks. denne gamle kommode og de to lysestager fra Ferm Living..     

Solen skinner her over Aarhus - det tegner til at blive endnu en rigtig skøn forårsdag - God dag til alle jer derude :)

lørdag den 6. april 2013

Farvel til vuggestuen

Fra februar til august 2012 var jeg i praktik i en vuggestue - det var et fantastisk sted med en fantastisk personalegruppe og vidunderlige børn.. Der var varme, engagement, omsorg og en masse smil. Et super fedt sted for en pædagogstuderende at lære .. Desværre har alting jo en ende og det havde min praktik også.. Det var vigtigt for mig at få fortalt alle mine kollegaer, hvor glad jeg havde været for praktikken hos dem - men hvordan skulle jeg nu få det gjort ?? Tja - gaver skulle de have - både børn og voksne. Det var dog kun børnene der fik gaver af den hjemmehæklede slags :) Jeg hæklede to bolde og en kæphest .. Begge opskrifter var fra et af Ingelises strikkemagasiner og er hæklet med økologisk bomuld fra Drops.

Jeg hæklede en kæphest som jeg bare synes er super, super fed.. Den blev også straks taget i brug i vuggestuen ! - og det var jo skønt at se . :) 

Boldene hæklede jeg af 12 stribede femkanter som blev sat sammen med kædemasker. Jeg hæklede den nedenstående bold i blå og grøn og en bold mere i lilla og rosa..  Boldene er fyldt ud med vat og er super gode for de kære små fordi de er bløde og nemme at gribe om.. :) 

Jeg var ret stolt af mine gaver til vuggestuen og glædede mig rigtig meget til at give dem til børnene.. Da jeg gav dem gaverne spurgte de hvem der havde fødselsdag .. ;) Alle de gaver måtte da betyde fødselsdag.. De tog rigtig godt imod gaverne og især kæphesten var et hit. 

Stolt og godt tilfreds med det endelige resultat ! :)

Vuggestuen var som nævnt et fantastisk sted og det er sted jeg stadig elsker at komme på besøg til skønne gensyn med kollegaer og børn <3 

torsdag den 4. april 2013

Hyggetantens hygge tæppe :)

Endnu et tæppe er blevet hæklet til stuen.. Denne gang fik min dejlige kæreste lov til at have lidt indflydelse på farve valget - dermed de grønne og blå nuancer.. Det første tæppe (som han i øvrigt har døbt "tysker tæppet" grundet farvekombinationen, som han mener ligner det tyskeflag;) ) var vist lidt rigeligt tøset efter hans smag.. :) Tæppet her blev hæklet i ægte oldemor stil og består af intet mindre end 285 oldemor-ruder bestående af 5 omgange.. Jeg elsker at hækle men jeg er simpelthen ikke fan af alt hæfte arbejdet og det var der altså meget af.. :) Jeg fik da på trods af det gjort tæppet færdigt og jeg er vildt glad for det.. 

Endnu en gang kan jeg takke min mor for at finde en skøn opskrift - det er dejligt at have en der ligesom mig selv altid er på jagt efter inspiration til næste projekt! :) Bortset fra alt hæfte arbejdet synes jeg det er skønt at hækle et tæppe på denne måde med alle de små oldemor-ruder - man kan sådan lave nogle stykker af gangen og lægge det lidt væk og komme tilbage til det som man lyster.. Der udover synes jeg altid det er spændende at se det færdige resultat når alle ruderne skal sættes sammen .. Tja, man er vel lidt hækle nørd, hvis man sådan kan glæde sig over den slags - men jeg synes altså det er spændende :) 

Jeg elsker at lave ting jeg selv kan bruge og jeg har rigtig meget glæde af mine hjemmehæklede tæpper.. Jeg synes det er skønt at sætte sig i sofaen med en god kop the, måske en god bog eller det næste hækleprojekt i hænderne og så putte sig under et at tæpperne .. Det er dejligt at kunne sætte et så personligt præg på stuen.. :) 

tirsdag den 2. april 2013

Påskens loppefund ..

Påsken bød som planlagt på en dag rundt omkring i alle de lokale genbrugsbutikker og -centre.. Og udbyttet var ganske godt :) Efter mit sidste indlæg om loppefund lovede jeg et nyt indlæg, hvis jeg fandt noget her i påsken - og det gjorde jeg jo heldigvis ! :) Jeg fik både udvidet sortimentet af påskepynt og sortimentet af tasker.. :)

Af påskepynt fandt jeg disse malede påskeæg af træ og jeg fik dem til bare 2 kr. pr. stk.. :) Nu får påskepynten lov at blive lidt længere her i lejligheden - vil lige nyde disse fine påskeæg og vente på at grenene springer ud med små gule blomster.. :) 

Jeg er simpelthen helt vild med dem - de forskellige farver og mønstre er bare rigtig fine.. 


Der er små skud på grenene - jeg tror ikke det varer så længe før de springer ud. 

Denne fine taske fik jeg også til nærmest ingen penge.. :) Genbrug  længe leve ! ;) Jeg har længe ledt efter en taske i lige præcis den størrelse, men har ikke rigtig fundet nogen jeg brød mig særligt om, men så dukkede denne taske op - og den skulle det bare være ! :) 

Jeg håber I alle sammen har haft en dejlig påske - den sluttede da i hvert fald af med noget vejr, der for alvor minder om rigtigt forårsvejr. Igen i dag skinner solen - Ha' en dejlig dag og nyd solen :)