mandag den 2. december 2013

Adventsgaver og julehygge.. :)

SKØNT! December er her og julehyggen kan for alvor gå i gang.. Selvom jeg nu er 23 år, synes jeg stadig det er vildt hyggeligt at få kalenderpakker og adventsgaver (jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til det..) .. Jeg synes det giver en hyggelig forventningsfuld stemning! :) 

Jeg synes til gengæld også det er super hyggeligt at give adventsgaver og i år har jeg lavet gaver til min søster og til min mor.. :) Jeg vil vise jer her på bloggen, hvad de har fået uge for uge - for det er vist ingen hemmelighed at gaverne er hjemmelavede hver og én .. :)

Til 1. søndag i advent fik både min søster og mor engle.. 

De her engle fik min mor..

Jeg har fundet fremgangsmåden her - på en skøn, skøn blog, jeg tror alle kreative sjæle ville holde af at følge.. :)

Min søster fik disse engle..

Englene er hæklede og opskriften er en min mor engang har givet mig - et udklip fra et blad. :) Englene var oprindeligt tiltænkt ophæng, men jeg stivede dem i sukkerstivelse, så de nu både kan stå eller hænges op. :)

Min søster fik også lige et par snekrystaller til ophæng..


Opskrifterne på snekrystaller fik jeg i samme omgang som opskriften på englene - et udklip fra samme blad :)

Gaverne faldt heldigvis i god jord hos modtagerne i går.. Dejligt! Det er sjovt, hvordan man er lige så spændt på at give en gave, som at få en.. Jeg glæder mig i hvert fald allerede  til næste søndag og til at give min mor og søster endnu en gave.. :)

Jeg håber I alle sammen har fået taget godt hul på december måned og at der er gang i en masse julehygge ude omkring i stuerne.. :)


søndag den 24. november 2013

Hold varmen til vinter..

Jeg har hæklet hue og tørklæde så jeg kan holde varmen her til vinter.. Igen har jeg fundet inspiration hos Drops.. 
Opskrifterne kan I finde her.. Jeg har valgt lidt mere neutrale farver end de foreslår på Drops.. 
Jeg elsker mit tørklæde og jeg bruger det hele tiden - jeg er glad for farvevalget, for så kan jeg nemlig bruge det til mange forskellige ting.. :)
Både hue og tørklæde er hæklet ud fra bedstemor firkanter og dem er jeg jo helt vilde med .. ;) 

Her er lige lidt forskellige billeder af huen...



Og af tørklædet... :)





Opskrifterne er rimelig nemme at gå til, det er noget lækkert uld det er hæklet i og så er det færdige resultat både flot og dejligt varmt. Skønt ! :) 


søndag den 10. november 2013

En gammel opskrift og en sød savlesmæk..

I efterårsferien var jeg hjemme hos familien og der blev tid til en masse hygge og lidt kreative sysler.. :)

Vi rodede lidt i de gamle gemmer og min mor fandt et hæfte med hækle- og strikkeopskrifter fra dengang hun var barn.. :) Hæftet havde en masse sjove opskrifter og man kunne godt se på noget af det, at det var fra en lidt anden tid. ;) 

I hæftet var der også fem forskellige opskrifter på savlesmække - jeg skal have afprøvet dem alle sammen, men indtil videre er det kun blevet til en..
Den kan du til gengæld se her..



Det var nogle rigtig fine opskrifter der var i hæftet.. Og jeg synes virkelig at hæklede savlesmækker er søde.. Denne udgave er ret piget - det er vist kanten der gør det.. Men med en anden kant og nogle andre farver kunne den vel lige så godt være til et sødt lille drengebarn som til en pige.. :) 

lørdag den 9. november 2013

Barnevognskæde med stjerner.. :)

Jeg har gennem tiden fået en del bestillinger på barnevognskæder med ugler.. Og dem har jeg efterhånden lavet mange af.. :) Du kan bl.a. se en her.. 
Nu har jeg også lavet en barnevognskæde til min grandkusine.. Hun er nemlig gravid og er sat til d. 24. december.. Hun ville gerne have en med stjerner og i rigtig tøsede farver - så det forsøgte jeg at lave.. 
Jeg fandt en opskrift på en hæklet stjerne her i blogland. I kan se den her.. 

Sådan kom barnevognskæden så til at se ud.. Jeg synes den er blevet rigtig sød.. 





Barnevognskæder kan jo laves i et utal af varianter og det er kun fantasien der sætter grænser.. :) Skønt!


Ha' en dejlig weekend alle sammen :)


lørdag den 2. november 2013

African flower bold.. :)

Jeg har igen forsøgt mig med at hækle en bold.. Sidst jeg gjorde det så det sådan her ud.. Denne gang består bolden af blomsterlignende femkanter og sekskanter - det er vist dem man kalder African flower.. Bolden er hæklet i bomuldsgarn og med hæklenål nr. 3 .. Bolden kan også hækles bare bestående af femkanter - så bliver den bare mindre..

Her er bolden jeg har hæklet.. :)


Jeg er helt vild med bolde af den hæklede slags fordi de er bløde og nemme at holde om for børnene der skal lege med dem. Der udover kan de jo hækles i alle størrelser, farver og mønstre så der er mulighed for at lave et hav af varianter .. :)

Du kan se opskriften her; Skrevet på mest pædagogiske vis :) Opskriften viser sekskanter, men fremgangsmåden er den samme til femkanterne, du skal bare sørge for, at du i hver omgang laver en gentagelse mindre og kun laver fem blade.. 

God fornøjelse med opskriften ! 

lørdag den 26. oktober 2013

Efterårets lopper.. :)

Som altid når min mor, søster og jeg er samlet var vi i efterårsferien på jagt efter gode loppe- og genbrugsfund.. :)
 Jeg fandt lidt lækre ting som skulle med hjem..

 Se nu bare lige denne vase fra W. Germany.. Er den ikke fin? Jeg er helt vild med farven.. :) 

W. Germany keramik er først lige noget jeg har fået øjnene op for for nyligt - men jeg synes virkelig det er flot! Jeg købte jo en gulvvase derfra for kort tid siden.. Den kan du se her og nu denne vase :) Jeg tror med tiden vil snige sig mere af den slags ind i lejligheden herhjemme.. :)

Jeg fik også købt lidt sjove og fine knapper.. 
Knapperne ovenfor blev taget i brug samme dag til en nålepude.. De passede nemlig lige præcis i farven :)





Da jeg købte gulvvasen fra W. Germany udløste det et problem hjemme i lejligheden sådan rent indretningsmæssigt.. Kender I det når man køber et eller andet nyt, og det bare medføre en masse forandringer i lejligheden, fordi tingene lige pludselig ikke helt passer sammen som de gjorde før?? ;)

Jeg var desværre nødt til at have gjort noget ved vores cd reol, som bare slet ikke passede til vasen, men som desværre var nødt til at stå ved siden af vasen, fordi  der ikke var plads andre steder.. 

Cd'er er i øvrigt frygtelig grimme, men min kæreste og jeg er så gammeldags, at vi ofte hører cd'er og stadig køber cd'er, selvom de vel nærmest er et levn fra fortiden.. ;) Men der skal derfor være plads til vores cd'er et eller andet sted, så de er tilgængelige .. 

Nå, men det problem fik jeg løst ved endnu en tur på jagt efter genbrugsfund.. :) 
Se hvad jeg kom hjem med.. :)


Fine gamle trækasser, som fint kan fungere som en lille cd reol og som passer godt til gulvvasen.. :) Så blev det problem løst! Herligt! 

Ha' en rigtig dejlig weekend alle sammen.. Jeg skal se Knæk cancer showet i aften.. Lad os alle støtte op om det gode formål og få knækket den forfærdelige sygdom!!!

onsdag den 23. oktober 2013

Den sidste gave - Butterfly DIY

Den sidste gave til guldklumpen er denne butterfly.. Hvis du kunne tænke dig at lave en, får du opskriften her.. :) 

Gave #9
Butterfly...


Forkortelser:
Lm = luftmasker
Fm = fastmasker

Butterflyen er hæklet med nål nr. 2 og med merceriseret bomuld
Slå 12 lm op

Hækl 55 rækker med fastmasker (11 fm pr. række). 

Vend altid med en lm.
Klip og hæft enderne.

Hækl en kant med fm rundt om butterflyen med samme farve som du har brugt fra start. Klip og hæft enderne.

Hækl herefter en kant mere med fm - denne gang med en ny farve! Klip og hæft enderne.

Sy butterflyens to ender sammen midt bag på. Sy herefter et par sting igennem midten af butterflyen for at holde den sammen og give den, den ønskede facon.

Hækl herefter båndet der skal rundt om butterflyen.
Slå 4 lm op.
Hækl 12 rækker med fm (3 fm pr. række) og vend altid med en lm. Klip og hæft enderne.
Hækl nu en kant på samme måde som på selve butterflyen, hvor der først hækles en runde med fm i blå og derefter en runde i lilla. Klip og hæft enderne.

Sy enderne af båndet sammen rundt om butterflyen og hæft enderne.

Hækl herefter det bånd der skal rundt om halsen. Det gør du således:


Slå 8 lm op. 
Hækl en fm i alle lm (7 fm pr. række)
Fortsæt med at hækle en fm i alle fm (7 pr. række) indtil båndet måler ca. 35 cm. Husk altid at vende med en lm.
Klip og hæft enderne
Sy derefter velcro på båndet og butterflyen er klar til brug :)


God hæklelyst ! :)