torsdag den 5. marts 2015

Velkommen indenfor.. :)

Det næste stykke tid vil min passion for indretning komme til at fylde lidt mere her på bloggen end den nok har gjort hidtil.. Efter at have haft alle vores ting pakket væk i et halvt år mens vi var i Rom, har det virkelig været fantastisk at pakke det hele ud igen, indrette på ny og rigtig gå og nusse med tingene i vores nye lejlighed..

Alt det der med at male lejligheden, slæbe flyttekasser og samle møbler var mest noget der bare skulle overstås - så vi kunne nå frem til mit højdepunkt - selve indretningen :)

Og det har været fantastisk! Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde min indretningsstil, eller om jeg overhovedet har en stil.. :) Men i hvert fald elsker jeg at blande nyt og gammelt, jeg elsker dansk design og så elsker jeg finurligheder med sjove historier bag.. Min kære kæreste vil nok mene jeg har lidt for mange dimser, dutter, nips og naps - men jeg synes jeg har lige præcis nok til at skabe hygge i vores lille hjem og samtidig lige præcis nok til, at der også altid lige er plads til lidt mere. ;) 

Jeg vil fremover invitere jer indenfor til et smugkig i mit hjem, fortælle om nogle af mine yndlingsting og dele historierne bag.. 

I tirsdags fyldte jeg 25 og på trods af lidt sygdom havde jeg en dejlig dag.. Som det første smugkig indenfor i mit hjem vil jeg vise jer lidt fødselsdagspynt - som jeg bare er helt vild med..




"Tillykke med dagen" fra Felius design er simple, grafiske og efter min mening super fede.. De skal helt klart frem hvert år fremover, når der fejres fødselsdag i vores lille hjem.. :) Felius design laver også nogle super søde påskeæg, som jeg har ønsket mig nogle af i fødselsdagsgave.. Det første sæt er i hus, mon ikke samlingen skal udvides snart.. ;)  

onsdag den 4. marts 2015

Smukke grydelapper - igen.. ;)

Endnu en gang har jeg hæklet grydelapper.. Jeps - jeg er stadig fuldstændig vild med mønsteret.. Jeg synes det bliver så fint med blomsterne rundt i kanten.. :) 

Jeg løber dog altid panden lidt imod en mur når jeg har hæklet 3 af de 4 dele til grydelapperne.. De tre første er sjove at hækle, den fjerde er lidt tung at komme igennem.. Men så bliver det sjovt igen når der skal syes blomster på.. ;)

Måske skal opskriften have en pause så det måske igen en gang bliver sjovt at hækle alle fire dele.. ;)

Det her sæt skal en kær veninde have. Lyset på billedet snyder helt vildt - de er ikke gule, faktisk er de lysegrønne.. 


Opskriften kan du finde her.. Start dog kun med 37 lm og ikke 40 som der står i opskriften.
Her kan du se mine tidligere grydelapper fra samme opskrift; 

mandag den 2. marts 2015

Giraffen Gertrud.. :)

Igen har jeg hæklet en giraf.. Jeg har tidligere hæklet et par stykker af samme slags. Jeg synes opskriften er så super, super sød..

Hende her hedder Gertrud og er blevet givet til en lille Alberte som kom til verden for en god måneds tid siden.. 

Opskriften er gratis og du kan finde den her.. 





tirsdag den 24. februar 2015

Lille bold af African Flowers.. :)

Jeg har hæklet en bold til en barselsgave.. Jeg synes af og til jeg hører, at når folk får børn så får de dyngevis af ting og sager til nyfødte.. 

Derfor tænkte jeg også at lave noget, som lille pigen kan bruge når hun bliver lidt ældre..

Jeg har hæklet bolden af African flowers.. Bolden består af 12 styks femkanter.. Her kan I finde opskriften - HUSK dog lige kun at lave 5 blade og ikke seks som vist i opskriften.. :)

Jeg håber bolden vil bringe liv og glade dage med sig.. :) 




Jeg er pt. influenza ramt og ligger bare og bobler på sofaen.. Hoste, snot og feber - det er bare ikke særlig fedt. Heldigvis er der vist lidt fremgang at spore.. Jeg krydser fingre for at det snart er ovre, så jeg igen kan komme i gang med hæklenålen.. og ikke mindst arbejde - det er så dødkedeligt at ligge herhjemme. 


søndag den 22. februar 2015

Kanin nusseklud - En barselsgave.. :)

En folkeskole veninde af min har for nyligt født en dejlig, dejlig lille pige..

Min veninde og jeg var uadskillelige i de sidste foleskole år, nu bor jeg i Aarhus og hun på nabogården til mine forældre i Thy.. Men det er bare så hyggeligt, lige at gå en tur derom forbi når jeg er hjemme i Thy..

Lige så snart jeg fandt ud af, at der var en lille på vej gik jeg i gang med at drømme om alle de søde baby ting jeg gerne ville hækle.. 

Der er indtil videre hoppet en nusseklud, en suttesnor, en savlesmæk, en bold og en giraf af nålen til lille pigen..

 I første omgang vil jeg lige vise jer nussekluden, resten kommer senere.. :)

Nussekluden består af en stor bedstemor firkant.. Jeg har hæklet 15 omgange.. Jeg har hæklet hovedet fra denne her hare fra Drops og syet den på firkanten..


Ha' en rigtig, rigtig dejlig søndag.. Her hos mig skal søndagen vist gå med afslapning - efter at være nogenlunde ovre en forkølelse, der har varet tre uger, har hosten nu taget over.. Kom forår!! ;)

fredag den 13. februar 2015

Søde ugler.. DIY

Der bliver ikke blogget meget for tiden.. Jeg er jo startet på arbejde og selvom jeg elsker mit nye job, er det også hårdt sådan at skulle vænne sig til arbejdslivet efter at have været studerende.. 

I børnehaven , hvor jeg arbejder har vi lavet de fineste ugler til at pynte på stuen.. Jeg syntes jeg ville dele ideen med jer, da uglerne er vildt nemme at lave, men de er bare super søde og så kan de bruges til flere forskellige ting..

I børnehaven hænger uglerne og pynter på vores opslagstavle. Det ser super fint ud.. :) Jeg har brugt uglen som et kort sammen med en gave.. 


Det du skal bruge er;

karton, klistermærker i forskellige farver og størrelser (disse er købt i Søstrene Grene), en side fra et ugeblad, en limstift og en saks..

Klip uglen ud..

og lim den fast på ugebladssiden..


Klip så ud omkring uglen igen..

Sæt nu klistermærker på som øjne, næb og vinger
og så er uglen færdig.. :)

God weekend alle sammen .. :) 

torsdag den 12. februar 2015

Hugos navneranke.. :) DIY

Jeg har hæklet endnu en navneranke.. 
Ja altså hvis jeg selv skal sige det, synes jeg navnerankerne er super søde.. ;) De er så enkle at hækle, men der er så mange muligheder i forhold til at kombinere farver og lave noget super fint.. 

Denne gang er navneranken til en lille Hugo..


Jeg har hæklet med bomuldsgarn fra Søstrene Grene.. Jeg synes Søstrene Grene har nogle lækre støvede nuancer, som jeg bare super godt kan lide..

Her har jeg brugt grøn, en lidt støvet blå/turkis samt grå..

Her og her kan I se de navneranker jeg har hæklet tidligere..

- og her får I så opskriften;


Slå 10 lm op med nål 3
1.-13. række: 1 lm til at vende med og dernæst en fm i alle masker (= 10 fm)

Hækl en omgang med fm hele vejen rundt om firkanten. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Hækl nu en omgang med fm i en anden farve end baggrundsfarven. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Nu skal der broderes bogstaver på. Her kan I se diagram af bogstaverne:


Til sidst har jeg hæklet bogstaverne på en snor lavet af to rækker fm. Ranken består af 274 masker pr. række (100 masker + 11 masker pr. bogstav + 10 masker imellem hvert bogstav + 100 masker igen).. :)