fredag den 29. marts 2013

Pip, gok - påskeplim... :)

Så er det blevet påske. :) Jeg husker tilbage på påsken for bare to år siden; Det var varmt, grønt, der var solskin og vejr til sommerkjoler og grill - sådan forholder det sig da vist ikke helt i år.. Det skal dog ikke forhindre mig i at nyde det er påske og dermed også tid til påske pyntningen .. :) Jeg har endda taget forskud på påskepyntningen i år. Da jeg skal tilbringe hele påsken hjemme hos min familie, har jeg haft pyntet op her i lejligheden et par uger efterhånden, så jeg lige havde tid til at nyde det lidt.. :) Jeg elsker de forskellige højtider, da det er en dejlig undskyldning for at fylde lejligheden med lidt mere nips end sædvanligt .. :) 

Jeg har hæklet et par påskeæg - der pynter så fint på min lysestage.. Du kan finde opskriften her.. Det er nogle rigtig enkle og fine påskeæg - lige til at gå til .. :) 

Udover de hjemmehæklede påskeæg er der også sneget sig lidt andet påskepynt ind hist og pist.. Disse påskeæg er fra Greengate og er en fødselsdagsgave fra min skønne kusine .. 


Til påsken hører ikke bare påskeæg, men også påskelam .. Sådan nogle har også fundet sin plads her i lejligheden og jeg er helt vild med dem.. Disse får er fra Maileg.. 

Faktisk har jeg en hel fåre familie - ham den forreste stikker da godt nok lidt ud - familiens sorte får ;) Jeg synes de er så søde  og fine fårene fra Maileg..  

Sådan ser sofabordet ud her påsken over og jeg nyder det ! :) 

Terning til leg - DIY


En lille fin terning til leg .. MEGET nem at hækle! Hvis det kunne være noget for din lille gut eller gutinde at lege med, får du opskriften her :) Jeg har hæklet i økologisk bomuldsgarn fra Drops og med hæklenål nr. 3.. 

Forkortelser
lm = luftmasker
fm = fastmasker
km = kædemasker

Hækl 16 lm 
1. række: hækl 1 fm i den 2. lm fra nålen. Fortsæt derefter med en fm i hver lm = 15 fm
2.-14. række: hækl 1 fm i alle fm. Vend altid med en lm. = 15 fm.
Klip snoren og hæft enderne. 

Hækl i alt 6 af overstående firkanter. Jeg har hæklet dem i 3 forskellige farver; 2 gule, 2 røde og 2 blå.
Sy nu firkanterne sammen. Ved den sidste firkant skal du huske ikke at sy den  helt færdig før du har fyldt terningen med fyldvat. Du kan evt. lægge en lille bjælde ind i terningen, så den giver lyd når der kastes med den. :)

Hækl herefter "øjnene". Hækl 21 stk. 
Hækl 4 lm og dan en ring ved at sætte dem sammen med en km i første lm.
Hækl 1 lm og herefter 10 fm om ringen. Afslut ved at hækle en km i lm i starten af omgangen. 

Sy herefter øjnene på terningens seks sider. 
God fornøjelse ! :)

mandag den 25. marts 2013

Hvor finder du din inspiration?

Disse bøger er eksempler på, hvor jeg finder min inspiration.. 
Jeg er altid på udkig efter bøger med gode opskrifter. Det giver dog nogle udfordringer når jeg har anskaffet mig nye bøger - for hvor skal jeg dog starte? :) Der er så mange fine opskrifter og det er så svært at vælge.. Jeg bliver lidt som et lille barn juleaften når jeg får nye bøger - det kribler helt i mig for at komme i gang med et nyt projekt. :) Det er skønt at smide sig i sofaen og ellers bare dykke ned i krea verden og lade sig inspirere.. 

Jeg vil her vise jer nogle af de bøger jeg har og synes rigtig godt om.. 




Denne bog indeholder både strikke- og hækleopskrifter. Der er både opskrifter for nybegyndere og for de mere øvede. Der er både designs til dig og dit hjem og bogen indeholder også gode tips og teknikker.  Den er skrevet af Rachel Søgaard og Stine Hoelgaard Johansen.. Bogen er rigtig fin og med rigtig fine billeder og brugbare illustrationer.. 

Denne bog er skrevet af Susie Johns. Den består af strikkeopskrifter til diverse babyudstyr; tøj, bamser, huer, sokker og vimpler.. Jeg er endnu ikke så stærk i at strikke, men titlen; Nem strik til babyer, gjorde at jeg måtte købe bogen - for mon ikke der var et eller andet jeg kunne finde ud af derfra? :) Om ikke andet kunne jeg da sidde og smile over de skønne babyer der er i bogen (Tja, man er vel pædagogstuderende? :)) 
Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med et strikke projekt som jeg nok skal vise jer, når det tager lidt mere form end det gør pt. :) - jeg øver mig på livet løs.. ;) Men bogen her består af 25 skønne opskrifter og en strikkeskole, hvor du bliver introduceret til de forskellige teknikker..  


Vild med garn er også en bog med både strikke- og hækleopskrifter. Som der står på bogen er der her nok til at holde pindene glødende. Der er super flotte opskrifter på ting til både dig selv og hjemmet; tæpper, puder, ponchoer, huer, sjaler osv. osv. :) De fleste af opskrifter er et simple og lige til at gå til.. 

søndag den 24. marts 2013

Pyntepuder og forårsfornemmelser



Så er der hæklet pyntepuder til sofaen og stolen i stuen .. Jeg fandt opskriften i et af Ingelises strikke magasiner og faldt fuldstændig for forårsfarverne.. :) Jeg tror aldrig jeg selv ville have valgt at sætte disse farver sammen (.. og jeg kunne jo bare have valgt nogle andre... ;) ), men da jeg så denne kombination i bladet synes jeg det så rigtig godt ud og fulgte derfor bladets opskrift fuldstændig .. :) 

Puderne er hæklet i bomuldsgarn, med to tråde og med hæklenål nr. 4. Den inderste del af ruderne er hæklet med to tråde af den samme farve, mens der på de andre omgange er hæklet med to forskellige farver (hvoraf den ene er en sandfarvet) - dette er med til at give puderne det melerede udtryk. :) Puderne måler ca. 30 x 30 cm.. 

Jeg har købt sandfarvet hørstof i Stof 2000 til at sy selve betrækkene med.. :) Jeg købte lidt ekstra stof - for så var der nemlig stof nok til at puderne som allerede var i stolen kunne betrækkes om så de nu passer til de nye :) Til fyld har jeg bare brugt fyldvat.. Man kunne også have købt nogle monteringspuder, men da jeg ikke rigtig kunne finde nogle med de mål jeg skulle bruge, valgte jeg bare at fylde dem med fyldvat.. 

De pynter bare så fint her i stolen - og bringer en masse farve og liv ind i stuen.. Det giver lige lidt forårsfornemmelser.. :) Jeg synes ruderne har et rigtig fint mønster.. Der udover er jeg vild med de mange farver der er sat sammen og det melerede udtryk.. Det er alt sammen med til at gøre at jeg bare var nødt til at forsøge mig med dette projekt - og jeg er også ganske godt tilfreds med resultatet :)














onsdag den 20. marts 2013

Duften af hjemmebag..

Få opskriften på lækre foccacia brød her.. 

Det sner udenfor, det er super koldt og for mit vedkommende er påskeferien allerede begyndt. Det betyder hyggelig små-projekter herhjemme.. Selvom bloggen mest har handlet om hækling indtil videre, skal der også have lov at snige sig en enkelt madopskrift ind hist og pist - da hyggetanten her, nemlig også er ret vild med at lave mad og bage. :) I dag står den på bagning af foccacia brød. Der har i lejligheden spredt sig en skøn, skøn duft. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem - og hvis du har lyst til at smage kan du jo prøve opskriften her;

25 g. gær
3 dl. vand
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 spsk. olie
1 æg
ca. 500 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt sukker, salt, olie og æg. Rør godt rundt. Hæld mel i og ælt dejen godt igennem inden du stiller den til hævning et lunt sted i 45 minutter. 
Mens dejen hæver kan du forberede yoghurtblandingen som foccacia brødene skal pensles med..

1 æg
1 dl. græsk yoghurt
1 spsk. olie
(rør evt. 1 fed hakket hvidløg i)

Når dejen har hævet tænder du ovnen på 225 grader. Ælt dejen godt igennem endnu en gang og del herefter dejen i 12 stykker. Form dem til meget flade boller - brug evt. kagerulle. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med et tykt lag af yoghurt blandingen. Drys med oregano og put ellers det fyld på du gerne vil have. Jeg har på nogle af dem valgt at putte pepperoni og ost på, og på andre er der bare ost.
Bag brødene øverst i ovnen i 12-15 minutter - og værsgo; Nyd så din foccacia :)



tirsdag den 19. marts 2013

Hue til en rigtig prinsesse - DIY


Her er en opskrift på en lækker uld hue til en rigtig prinsesse. 

Jeg har hæklet i alpaca uld og med hæklenål nr. 3. Huen passer til en ca. 1-årig. :)

Huen hækles fra toppen og ned. 

Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmasker
stgm = stangmasker 
dbstgm = dobbeltstangmasker

Hækl 4 lm og saml dem til en ring ved at lave en km i første lm.

1. omg.: Lav 3 lm (gælder for 1 stgm) og derefter 11 stgm om ringen = 12 stgm i alt. Afslut omgangen ved at lave en km i den 3. lm i begyndelsen af omgangen

Afslut alle omgange på denne måde og begynd alle omgange med 3 lm som svarer til 1 stgm.

2. omg.: lav 2 stgm i alle stgm. hele omgangen rundt = 24 stgm

3. omg.: *lav 1 stgm i den første stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 36 stgm.

4. omg.: *Lav 1 stgm i de første 2 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 48 stgm.


5. omg.: *Lav 1 stgm i de første 3 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 60 stgm.

6. omg.: Lav 1 stgm i alle stgm. = 60 stgm.

7. omg.: *Lav 1 stgm i de første 4 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 72 stgm.

8. omg.: *Lav 1 stgm i de første 5 stgm og derefter 2 stgm i den næste stgm.* Forsæt fra *-* omgangen ud = 84 stgm.

9. omg.: *Lav 1 stgm i de første 10 stgm. og derefter 2 stgm. i den næste stgm.* Fortsæt fra *-* omgangen ud = 90 stgm.

Fortsæt nu uden udtagninger til huen måler 15 cm. fra toppen.

Næste omg.: Lav 1 lm og fortsæt med 1 fm i hver stgm. Afslut omgangen med 1 km i den første lm.

Den nederste kant: Skift farve. 1 lm, *1 fm, spring to fm over og lav 7 dbstgm i samme maske, spring to fm over.* Fortsæt fra *-* omgangen ud og afslut med en km i den første lm.

 Sidste omg.: Hækl nu en km i hver fm og en fm i hver dbstgm omgangen ud og afslut som før med en km i den første maske på.

Klip snoren og hæft enderne :)

Jeg har dekoreret huen med en hæklet sommerfugl ud fra en opskrift jeg fandt på Karen Klarbæks blog. Se opskriften her. Jeg har valgt at hækle den lille sommerfugl til denne hue .. 






søndag den 17. marts 2013

Påske planer..

Hvad har du af planer for påsken ?

I min påskeferie går turen hjem til min familie. Vi har alle sammen påskeferie, så der er masser af tid til familie hygge og påske frokoster.. :) Jeg går lidt med en plan om, at vi skal en tur rundt til alle de lokale genbrugsbutikker og -stationer og se om vi ikke kan gøre os nogle gode køb.. Der er ikke noget bedre end at vade rundt mellem en masse ting og sager og spændt håbe på der dukker noget om som man bare ikke kan leve uden. Hvis der dukker noget op, kan I godt regne med et opslag her på bloggen :)
Til jer der skal bruge påsken i Aarhus og omegn, kan jeg anbefale et besøg ud til Brugtvareterminalen i Viby.. I kan se deres hjemmeside her! Det er en kæmpe lagerhal fyldt med diverse ting og sager - fra gulv til loft, hylde op, hylde ned.. Det er et sandt himmerige for dem der godt kan lide at gå på jagt efter gode loppefund. :) 

Sidst jeg var derude fik jeg købt disse to retro blikskilte


Jeg synes bare de er så fine og de giver masser af liv og farve til stuen. Jeg gav 50 kr. pr. stk. - det er hvad jeg vil kalde et sandt røverkøb :)


Jeg fik også købt et gammelt armbåndsur til kun 25 kr. Det er den slags som skal trækkes op engang imellem - ja ret ofte faktisk :) Men for bare 25 kr. gør det mig ikke så meget og hvis bare jeg husker at trække det op når jeg tager det på går det gerne alt den tid jeg bærer det.. 


Det kan varmt anbefales at lægge vejen derud forbi. Jeg aflægger selv jævnligt et besøg ..