tirsdag den 22. marts 2016

Nyt STOOORT projekt..

Jeg gik i efteråret i gang med et nyt, kæmpe stort projekt.. Endnu et tæppe ville jeg i gang med.. Jeg købte garn ind til det og valgte grønne nuancer og en brun farve til rammen omkring alle lapperne.. 

Jeg fandt denne fine lap på Garnstudio, som jeg har valgt at bruge.. Jeg hækler dog bare i bomuldsgarn og på nål 3. Jeg elsker store tæpper, som man rigtig kan putte under og derfor skal mit tæppe består af intet mindre end 336 lapper.. 

Jeg er godt i gang og har fået hæklet 1/7 af tæppet sammen og har flere lapper til at ligge som løbende bliver hæklet sammen..

Jeg har gang i mange andre projekter ind i mellem mit tæppe, men tager det frem engang imellem og nyder at sidde med det..
Jeg elsker farverne, som jeg synes er rolige og skønne.. Som altid er det super spændende at se, hvordan arbejdet udvikler sig og det er ingen hemmelighed at jeg glæder mig til at tæppet bliver færdigt.. Der er dog ingen deadline på, og måske kommer der til at gå rigtig, rigtig lang tid før jeg får det helt færdigt.. 

Det skal være sjovt at hækle og kører jeg død i det, får det lov at ligge indtil jeg igen får lyst til at hækle på det.. og så må det altså tage den tid det tager.. :) 

Sådan ser det ud indtil videre.. 




Julegave til en kommende mor..

Min kærestes søde kusine er gravid og skal føde i april.. Til jul havde jeg hæklet et par ting til hendes lille pige inde i maven.. Det er skønt med en undskyldning for at hækle alt muligt til babyer - der er bare SÅ mange søde og sjove opskrifter som skal afprøves.. 

Jeg hæklede en suttesnor, en savlesmæk og en giraf.. 
Suttesnoren er bare ud fra fri fantasi, mens savlesmækken er fra FarmorFabrikken. Giraffen kan du finde, hvis du søger på Gigi Giraf.. 


søndag den 14. februar 2016

Little Miss Monkey :)

Jeg har været i gang med at hækle en gave til en skøn, skøn pige som har en hel særlig plads i mit hjerte. Mens jeg studerede havde jeg et job ved Aarhus kommunes aflastningsordning. Jeg passede den skønneste, dejligste, mest finurlige pige. Hun var 5 da jeg lærte hende at kende. Nu er hun 10 år og stadig lige så skøn, dejlig og finurlig. 
Hun skulle have en gave fra mig. Jeg er faldet over opskriften på "Mike the Monkey" flere gange og lagt den i bunken over projekter, der på et tidspunkt skulle sættes i søen. :) og endelig blev det til noget. 

Jeg har hæklet aben i bomuldsgarn med lidt sølv i. Jeg fandt det tilfældigt i Netto en dag og synes det var ret fint. Det er egentlig lidt små irriterende at hækle i; man får fat i det der sølv værk med hæklenålen i stedet for hele tråden .. Det skete så ca. en million gange, mens jeg hæklede little Miss Monkey her, men, men, men... Jeg synes hun er blevet rigtig fin og jeg glæder mig bare så meget til at give hende til søde K. 



























Der går ret længe imellem mine indlæg her på bloggen - det skyldes flere ting. Primært er det fordi min computer er komplet åndssvag, ældgammel og døden nær. Så det tager bare 100 år og en dag at få skrevet et indlæg, lægge billeder ind osv. og det er min tålmodighed bare ikke helt til. Der udover er der bare væsentligt mindre tid til både at hækle og blogge med et arbejde end da jeg studerede.. Men jeg glæder mig over, at nogle af jer, på trods af det, stadig har lyst til at læse med og bare er så søde til at kommentere på mine indlæg! Tusind tak! Jeg er lidt mere aktiv på Instagram, hvor du kan finde mig selvfølgelig under navnet Hyggetanten :)

Min søndag er som oftest en dag herhjemme med tid til lidt praktisk inden en ny uge, men bestemt også en helt masse hækling. :) ha' en rigtig dejlig dag der ude. 

torsdag den 28. januar 2016

Klovnen Karlo.. :)

jeg har tidligere vist jer Kasket Karl, hæklet ud fra Panduros opskrift på dukker.. Denne gang vil jeg vise jer Klovnen Karlo.. :) Han er en sjov lille før, med orange krøller og stor, rød klovnenæse.. :) 

Karlo er hæklet på bestilling, da han skulle bruges til en barselsgave.. Det er altid spændende at hækle på bestilling, men den blev taget godt imod.. :) Dejligt! 





lørdag den 9. januar 2016

Kasket Karl :)

Jeg har i december måned hæklet en hel del.. Jeg har både haft et par bestillinger og der udover er min kærestes søde kusine gravid, så hende ville jeg også hækle nogle ting til.. Men noget af det jeg fik hæklet var dukker ud fra Panduro Hobbys opskrift .. Find den her.. Jeg har hæklet to og den første jeg vil vise jer er ham her..

Kasket Karl - en sød bandit med smækbukser og hele molevitten.. :)






tirsdag den 15. december 2015

3. søndag i advent..

I den tredje pakke til min venindes baby gemmer der sig denne fine vimpelranke i skønne pastelfarver.. :) Den kan pynte ved sengen, puslebordet, på tøjskabet eller hvor det nu lige passer.. Den er hæklet ud fra fri fantasi og jeg håber den bringer lykke.. :)








søndag den 6. december 2015

2. søndag i advent..

Denne søndag får min veninde en fin bomuldshue til hendes datter, som er på vej.. Jeg har hæklet den i str. 1 år og tænker den bliver en god forårs hue.. Den lille skal jo komme til verden til marts. 

Opskriften er min egen og kan findes her på bloggen.. :)