onsdag den 26. februar 2014

Et nyt langtidsprojekt.. :)

Jeg er startet på et nyt langtidsprojekt.. :)

Jeg faldt over det fineste barnevognstæppe, som jeg simpelthen var nødt til at afprøve.. Jeg har ingen børn og der er heller ikke nogen på vej; men som min underbo sagde til mig, så er det jo godt at være forberedt.. :)

- Så med risiko for at lægge lidt pres på min dejlige kæreste, er jeg nu begyndt på et barnevognstæppe.. ;) Men som sagt er det et langtidsprojekt, som får lov at ligge og som jeg kan hive frem engang imellem, mens jeg også har gang i andre projekter.. 

I kan se opskriften på tæppet her..
Jeg synes simpelthen det er så utrolig fint :) Jeg har valgt at hækle det i råhvid bomuld og til cirklerne i midten har jeg valgt en støvet grøn, en støvet rosa, lyseblå og brun.. Farverne kan både gå til drenge og piger og så synes jeg, det er en hyggelig og varm farvekombination som giver tæppet et lidt romantisk look.. :) 

De første 4 af 48 felter er hæklet - én med hver af de farver jeg har valgt - I kan se dem her.. :)




Har I også nogle langtidsprojekter til at ligge? :) Ha' en dejlig dag!

lørdag den 22. februar 2014

Tørklæde i tunesisk hækling

Så hoppede mit sidste nye projekt af nålen..

Jeg har hæklet et tørklæde i tunesisk hækling og det er endelig blevet færdig.. Det har egentlig ikke taget så lang tid at hækle, men jeg skriver "endelig færdig" fordi jeg bliver noget så utrolig utålmodig når jeg går i gang med et nyt projekt.. Det er altid så spændende at se det færdige resultat, så det kan kun gå for langsomt.. Kender I det?? :) 

Tørklædet er hæklet af økologisk uld Semilla købt hos Yarnfreak.. Garnet er så lækkert og blødt og tørklædet er dejlig varmt at have på og så kradser det ikke.. Skønt! :)

Camilla i butikken Yarnfreak i Aarhus var meget behjælpelig, da jeg kom ned i butikken og sagde, at jeg gerne ville hækle et tørklæde i tunesisk hækling - det skulle være blødt, varmt og lækkert.. Camilla kunne straks hjælpe mig med at finde det rette garn. Hun hjalp mig også med farvesammensætningen. Sandheden er nok den, at jeg aldrig selv ville have valgt de her farver - men jeg er fuldstændig vild med dem ! Derfor får Yarnfreak lige en varm anbefaling med på vejen - super service og dejlig hjælpsomt.. :)

Jeg slog 41 masker op til mit tørklæde og har så bare hæklet 20 rækker med hver farve. Bortset fra først og sidst, hvor jeg har hæklet 3 rækker med den gule farve. Jeg har valgt at enderne skulle være ens, så det både starter med gul efterfulgt at den blå og slutter med blå efterfulgt at 3 rækker gul.. 

Her er lidt forskellige billeder af mit tørklæde.. Jeg er rigtig glad for det! :)

Så blev tørklædet taget i brug.. :)




 Det lækre garn og den fine farvekombi.. :)




Sådan ser det ud.. :)



Hvad gør man egentlig ved ender der ruller ?? :)



 Sådan har jeg sat farverne sammen.. :) 



Den fine struktur i tunesisk hækling.. :)


Nyd dagen derude - foråret er snart på vej! :)

tirsdag den 18. februar 2014

Hæklede luffer :)

I juleferien blev der, på trods af julefrokoster og mange dejlige juletraditioner, tid til lidt hækling også..

Jeg hæklede et par luffer.. Opskriften kommer fra bladet Kreativ Strik. Jeg er ret vild med det blad, da jeg synes de har vildt mange flotte opskrifter der i og mange af deres ting er også sådan lidt moderne og lækkert.. :)

I bladet er lufferne hæklet i gråt garn og det overvejede jeg også rigtig meget.. Jeg elsker grå! men jeg fandt det her fine grønne garn med sølv nister i og så faldt valget på det.. :) Lufferne er hæklet i bagerste maskeled, hvilket giver en rigtig fin rib-effekt.. :)

Et lille "men" var der dog ved opskriften - de havde nemlig glemt at skrive, hvordan tommelfingeren skulle hækles.. Men så måtte jeg jo bare selv i gang og resultatet blev ganske fint.. 

Her kan I se lidt billederne af mine luffer - de har været gode her i vinterkulden.. 




Hvad er I i gang med at hækle derude ? :) Hav en rigtig dejlig dag!

mandag den 10. februar 2014

Mit første projekt i Tunesisk hækling :)

Jeg har for nyligt fået øjnene op for den slags hækling der hedder Tunesisk hækling eller hakning.. Jeg er blevet lidt bidt af den metode og jeg er helt vild med den struktur det får når man hækler sådan.. :)

Tunesisk hækling adskiller sig bl.a. fra almindelig hækling ved at man ikke vender arbejdet ved hver række, men derimod altid har retsiden ind mod sig selv. Det kan minde lidt om strik, fordi man ved tunesisk hækling også samler masker op på nålen.


Strukturen ved tunesisk hækling er tættere end når man hækler.. 
Jeg bruger Knitpro nåle, hvor man kan skrue en wire på i enden, når man skal hækle noget der er bredere end nålens længde.. :)



Du kan se nogle guides til fremgangsmåden på Tunesisk hækling her:

Drops har en instruktionsvideo. Se den her :)

Og på bloggen Pescno ligger der en billedguide, som du kan se her .. :) Brug evt. lidt tid på at tjekke bloggen ud - den er super skøn og inspirerende.. :)

Mit første projekt med tunesisk hækling er denne pude;



Her kan I se lidt nærbilleder af puden, som forhåbentligt kan give jer et indtryk af, hvordan strukturen i Tunesisk hækling bliver.. :)




Jeg er nu i gang med et tørklæde i tunesisk hækling.. Jeg glæder mig til at få det færdigt og vise det til jer.. :) 


lørdag den 8. februar 2014

Årets første loppefund..

Så er hyggetanten tilbage.. 
Efter mere end en måneds komplet tavshed herfra er der nu igen hul igennem.. :)

År 2014 har været lidt hård at få taget hul på. Der har været rigtig meget at se til i løbet af januar, hvor jeg bl.a. har fået afsluttet min sidste praktik..

Der er ikke blevet tid til meget hækling, men i julen fik jeg hæklet en del, så jeg har nogle ting jeg endnu ikke har fået vist frem på bloggen.. Jeg glæder mig til at vise jer det..

Årets første indlæg bliver dog om loppefund. Jeg har med min mor, kusine og moster været en tur til Tingfinderiet i Krejbjerg i sidste weekend og selvfølgelig gik jeg ikke tomhændet derfra. :)

Det er et super fedt sted, med vildt mange lækre ting og sager for loppeelskere.. Priserne er efter min mening lidt høje, men der var rigtig mange fristelser og bestemt et besøg værd.. 

Jeg har længe været på udkig efter diverse ting og sager fra Lyngby porcelæn.. Jeg fandt to askebægre derfra hos Tingfinderiet og de skulle med mig hjem.. 

Her kan I se mine fine køb..



Det føles rart igen at give lidt liv til hyggetanten og jeg satser på, der ikke skal gå endnu en måned før næste indlæg kommer.. :)