Viser opslag med etiketten fastmasker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fastmasker. Vis alle opslag

mandag den 5. maj 2014

Hæklet mobil etui.. :) DIY

Min veninde kom for længe siden med en forespørgsel på et etui til hendes smartphone.. Nu er der endelig sket noget!

Jeg har haft gang i mange projekter og derfor har jeg først fået hæklet etuiet nu.. Kravene var få - friske, pang farver.. Der udover havde jeg frie tøjler. :)

Jeg har valgt grønne nuancer - jeg blev nok inspireret af træerne som bare står så fint lysegrønne alle vegne jeg kigger hen. 

Her er en DIY til jer der ønsker det.. Etuiet er helt enkelt hæklet i fastmasker, med bomuldsgarn fra Hjertegarn og på nål nr. 3.. 

Etuiet er forresten hæklet til en Samsung Galaxy 4S, men min Iphone 4s kan også fint være der i.. :) 

I hveranden række har jeg hæklet i bagerste maskeled, for at give lidt struktur i mønstret.. :)

Jeg har slået 20 lm op med gul
Dernæst har jeg hæklet en lm til at vende med efterfulgt af en fm i alle lm (20 fm)

Vend altid med en lm og hækl en fm i alle masker. 

Jeg har hæklet en række med gul efterfulgt af 6,5 cm med den lysegrønne. Dernæst har jeg hæklet 14 cm med den anden grønne efterfulgt af endnu 6,5 cm med lysegrønne og afslutningsvis en enkelt række med den gule.

Dernæst har jeg syet siderne sammen og voila - et styks mobiletui er nu færdigt.. :) 

Her kan I se mit resultat.. :)

God mandag til alle derude.. :)

tirsdag den 18. februar 2014

Hæklede luffer :)

I juleferien blev der, på trods af julefrokoster og mange dejlige juletraditioner, tid til lidt hækling også..

Jeg hæklede et par luffer.. Opskriften kommer fra bladet Kreativ Strik. Jeg er ret vild med det blad, da jeg synes de har vildt mange flotte opskrifter der i og mange af deres ting er også sådan lidt moderne og lækkert.. :)

I bladet er lufferne hæklet i gråt garn og det overvejede jeg også rigtig meget.. Jeg elsker grå! men jeg fandt det her fine grønne garn med sølv nister i og så faldt valget på det.. :) Lufferne er hæklet i bagerste maskeled, hvilket giver en rigtig fin rib-effekt.. :)

Et lille "men" var der dog ved opskriften - de havde nemlig glemt at skrive, hvordan tommelfingeren skulle hækles.. Men så måtte jeg jo bare selv i gang og resultatet blev ganske fint.. 

Her kan I se lidt billederne af mine luffer - de har været gode her i vinterkulden.. 




Hvad er I i gang med at hækle derude ? :) Hav en rigtig dejlig dag!

mandag den 20. maj 2013

Hæklet djævlehue..

Djævlehuer er efter min mening en af de sødeste babyhuer der findes.. De ses vist oftest i en strikket udgave, men Sys Fredens har i sit hæfte, Babyhæklet, en hæklet udgave, som bare er rigtig fin.. :) Jeg købte dette hæfte som en lille gave til mig selv den anden dag, da jeg var et smut nede i byen :)

Det er skønt med gaver til sig selv og undskyldte den selvfølgelig med, at jeg jo har en gravid veninde, hvis baby selvfølgelig skal forkæles med stakkevis af hjemmehæklede ting og sager... Så kunne jeg undvære dette hæfte ?? NEJ det kunne jeg vist ikke ! :)

Jeg gik som det første i gang med djævlehuen og her er resultatet..


Jeg skal helt klart prøve kræfter med endnu flere opskrifter fra hæftet - de er alle så FINE ! :) 

mandag den 6. maj 2013

Pung - DIY

Weekenden blev for mit vedkommende brugt sammen med min dejlige familie <3 Der blev også tid til at hækle lidt, samtidig med de gode snakke og et glas et-eller-andet :)

Jeg fik hæklet denne lille pung til mine hæklenåle.. Så har jeg nemlig styr på dem ! :) Pungen er blevet hæklet lidt på "gefühl" og fik ikke lige skrevet ned præcis hvad jeg gjorde. Jeg har bagefter forsøgt at gengive det så I derude kan få opskriften og selv forsøge jer med pungen - hvis I skulle have lyst til det. :)

Pungen er hæklet i hjertegarn Cotton nr. 8 og med hæklenål nr. 3.. 

Forkortelser:
lm = luftmasker
fm = fastmasker

Slå 40 lm op
Række 1: Lav en lm til at vende med og lav herefter en fm i alle lm = 40 fm
Række 2 - 60: Lave en lm til at vende med og lav herefter en fm i alle fm = 40 fm

Herefter begyndes indtagningerne til pungens klap.
Række 61-65: Lav en lm til at vende med. Lav en indtagning (2 masker bliver til 1), lav herefter en fm i hver af de næste 36 fm og til sidst en indtagning igen. 

Række 66-71: Hveranden række laver du ligesom række 61-65 og hveranden række laver du en fm i alle fm. 

Række 72: Lav en lm til at vende med, lav herefter en indtagning og en fm i hver af de næste 5 fm. Lav efterfølgende en km i de næste 6 fm (knappehullet). Herefter laver du igen en fm i hver af de næste 5 fm og til sidst en indtagning igen.

Række 73: Lav en lm til at vende med, lav en indtagning, en fm i hver af de næste 4 fm, lav herefter 6 lm og spring over de 6 km før du igen laver en fm i de 4 næste masker og til sidst en indtagning. 

Række 74: Lav en lm til at vende med, lav en indtagning, en fm i de næste 3 fm og herefter 6 fm i knappehullet. Afslut med en fm i de næste 3 fm og herefter en indtagning.

Række 75-80: Lav en lm til at vende med. Lav herefter en indtagning, en fm i hver fm og slut rækken af med endnu en indtagning.
Klip snoren og træk den igennem. Hæft enderne.

Jeg laver herefter en omgang med fm hele vejen rundt om lappen ..
Så folder jeg den og hækler siderne sammen med fm - dette har jeg valgt at gøre med en ny farve.. 

Herefter hækler jeg også en fm kant på klappen.

Derefter laver jeg den endelige kant på klappen således: *Lav 3 lm, lav en fm i den første lm, spring en maske over og lav en fm i næste maske* 

Til sidst syer jeg knappen på - knappen var en jeg fandt i gemmerne hjemme hos mor :) 



Så er pungen klar til brug .. :)