fredag den 24. oktober 2014

Hæklet julestjerne.. DIY

Jeg har lavet en lille DIY til en nem, men fin julestjerne.. 

Jeg har hæklet med bomuldsgarn fra hjertegarn og hæklenål nr. 3..

Start med at hækle 5 lm og saml dem til en ring med en km.

1. omg.:  Hækl herefter 1 puff stitch efterfulgt af en lm. Gentag til der i alt er 5 puff stitches med en lm imellem hver. Afslut med en km i første puff stitch på omgangen.

2. omg.: Lav 3 lm. Hækl herefter 2 stgm, 2 lm og 3 stgm i samme puff stitch. Hækl derefter 3 stgm + 2 lm + 3 stgm i de resterende puff stitches fra forrige omgang. Afslut med en km i 3. lm fra starten af omgangen.

3. omg.: hækl 3 stgm omkring 2 lm mellemrummet fra sidste omgang efterfulgt af 3 lm og endnu 3 stgm omkring samme lm mellemrum. Lav en fm ned imellem de 2x3 stgm fra sidste omgang (altså IKKE der, hvor der er lm mellemrum). Fortsæt omgangen ud med 3 stgm + 3 lm + 3 stgm i 2 lm mellemrummet fra sidste omgang efterfulgt af en fm ned imellem de 2x3 stgm. Afslut med en km i den første stgm på omgangen. 

Klip og hæft.. Jeg har sat en snor i stjernerne så de kan bruges til ophæng.. De kunne også være fine at sætte på årets julegaver :) 

Sådan ser de så ud.. :) 





 

5 kommentarer:

  1. Hvor er de fine! Jeg elsker, når man lige afsluttet ophænget med en perle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak.. :) og ja det er jeg også bare vild med - det giver lige en fin lille finish synes jeg.. :)

      Slet
  2. Svar
    1. Prøv at søg på youtube, så kan du sikkert finde en video, der kan vise fremgangsmåden.. :)

      Slet