Viser opslag med etiketten homemade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten homemade. Vis alle opslag

torsdag den 19. maj 2016

En hæklet uro på bestilling..

Jeg har hæklet denne uro på bestilling.. Kravene var ikke så mange, men den måtte gerne indeholde en kombi af nogle dyr og nogle bolde.. Og så skulle det være i tøsefarver.. 

Uroen fik fuld skrue på tøsefarverne og da moderen til den pige uroen er til, elsker sommerfugle tænkte jeg at det var oplagt at hækle sådan nogle..

Sommerfugle opskriften kan du finde her.. 



Og sådan kom uroen så til at se ud.. :)




søndag den 15. maj 2016

Hæklet tunika..

Min veninde, som jeg efterhånden har nævnt flere gange her på bloggen fødte sin dejlige datter den 24/03..
Det er først nu jeg har haft lejlighed til at komme på barselsvisit.. og hold nu op, hvor var det skønt! Man bliver jo helt blød i knæene når man ser sådan en lille skønhed og ja, så bliver jeg sgu også lidt rørt, når jeg ser, hvor sej min veninde bare er! Hun er en utrolig stærk kvinde og jeg ved bare hun bliver en helt fantastisk mor!

Nå men, lille Josephine skulle selvfølgelig have en masse velkommen-til-verden-gaver.. Så hæklenålen har været i gang herhjemme.. Surprise! Nej vel?

Jeg har blandt andet hæklet denne søde tunika.. Opskriften er fra bogen Hæklelyst.. En skøn bog, som jeg kun kan anbefale! 



Det er faktsik min første sådan beklædnings-ting jeg har hæklet(Udover huer og hjemmesko), så det var lidt spændende.. Jeg er vild med tunikaens fine, feminine udtryk. Man kunne jo gøre den endnu mere tøset med nogle andre farver, men jeg er rigtig glad for de støvede farver og jeg synes den lyngfarvede, var så fin sammen med den støvede grønne og den grå.. :)


Heldigvis blev min veninde glad for gaven og jeg glæder mig rigtig meget til Josephine bliver stor nok til at kunne passe den.. :)

tirsdag den 22. marts 2016

Julegave til en kommende mor..

Min kærestes søde kusine er gravid og skal føde i april.. Til jul havde jeg hæklet et par ting til hendes lille pige inde i maven.. Det er skønt med en undskyldning for at hækle alt muligt til babyer - der er bare SÅ mange søde og sjove opskrifter som skal afprøves.. 

Jeg hæklede en suttesnor, en savlesmæk og en giraf.. 
Suttesnoren er bare ud fra fri fantasi, mens savlesmækken er fra FarmorFabrikken. Giraffen kan du finde, hvis du søger på Gigi Giraf.. 


søndag den 14. februar 2016

Little Miss Monkey :)

Jeg har været i gang med at hækle en gave til en skøn, skøn pige som har en hel særlig plads i mit hjerte. Mens jeg studerede havde jeg et job ved Aarhus kommunes aflastningsordning. Jeg passede den skønneste, dejligste, mest finurlige pige. Hun var 5 da jeg lærte hende at kende. Nu er hun 10 år og stadig lige så skøn, dejlig og finurlig. 
Hun skulle have en gave fra mig. Jeg er faldet over opskriften på "Mike the Monkey" flere gange og lagt den i bunken over projekter, der på et tidspunkt skulle sættes i søen. :) og endelig blev det til noget. 

Jeg har hæklet aben i bomuldsgarn med lidt sølv i. Jeg fandt det tilfældigt i Netto en dag og synes det var ret fint. Det er egentlig lidt små irriterende at hækle i; man får fat i det der sølv værk med hæklenålen i stedet for hele tråden .. Det skete så ca. en million gange, mens jeg hæklede little Miss Monkey her, men, men, men... Jeg synes hun er blevet rigtig fin og jeg glæder mig bare så meget til at give hende til søde K. 



























Der går ret længe imellem mine indlæg her på bloggen - det skyldes flere ting. Primært er det fordi min computer er komplet åndssvag, ældgammel og døden nær. Så det tager bare 100 år og en dag at få skrevet et indlæg, lægge billeder ind osv. og det er min tålmodighed bare ikke helt til. Der udover er der bare væsentligt mindre tid til både at hækle og blogge med et arbejde end da jeg studerede.. Men jeg glæder mig over, at nogle af jer, på trods af det, stadig har lyst til at læse med og bare er så søde til at kommentere på mine indlæg! Tusind tak! Jeg er lidt mere aktiv på Instagram, hvor du kan finde mig selvfølgelig under navnet Hyggetanten :)

Min søndag er som oftest en dag herhjemme med tid til lidt praktisk inden en ny uge, men bestemt også en helt masse hækling. :) ha' en rigtig dejlig dag der ude. 

søndag den 6. december 2015

2. søndag i advent..

Denne søndag får min veninde en fin bomuldshue til hendes datter, som er på vej.. Jeg har hæklet den i str. 1 år og tænker den bliver en god forårs hue.. Den lille skal jo komme til verden til marts. 

Opskriften er min egen og kan findes her på bloggen.. :) 

søndag den 13. september 2015

Bims og Billy - hæklede blæksprutter.. DIY :)

Jeg har hæklet disse to skønne, buttede sprutter; Bims og Billy..


 Har du lyst til at hækle nogen får du her opskriften.. :) 

Det skal du bruge:
Bomuldsgarn i de ønskede farver
Hæklenål nr. 3

Forkortelser:
mr = magisk ring
fm = fastmasker

Krop:
1. omg: 6 fm om en mr (6)
2. omg: 2 fm i hver m (12)
3. omg: *1 fm, 2 fm i næste.* Gentag fra *-* omgangen ud (18)
4. omg: *2 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (24)
5. omg: *3 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (30)
6. omg: *4 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (36)
7. omg: *5 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (42)
8. omg: *6 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (48)
9. omg: *7 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (54)
10. omg: *8 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (60)
11. omg: *9 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (66)
12.-35. omg: 1 fm i hver maske (66)
Klip og hæft.

Bund:
1. omg: 6 fm om en mr (6)
2. omg: 2 fm i hver m (12)
3. omg: *1 fm, 2 fm i næste.* Gentag fra *-* omgangen ud (18)
4. omg: *2 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (24)
5. omg: *3 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (30)
6. omg: *4 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (36)
7. omg: *5 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (42)
8. omg: *6 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (48)
9. omg: *7 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (54)
10. omg: *8 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (60)
11. omg: *9 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (66)

Hækl nu bunden sammen med kroppen. Lav fm gennem både bund og krop. 1 fm i hver maske omgangen rundt. Husk at fyld kroppen med vat inden du lukker den helt.
Klip og hæft. 

Arme (7 stk.):
1. omg: 6 fm om en mr (6)
2. omg: 2 fm i hver m (12)
3. omg: *1 fm, 2 fm i næste.* Gentag fra *-* omgangen ud (18)
4. omg: *2 fm, 2 fm i samme m.* Gentag fra *-* omgangen ud (24)
5.-9. omg:  1 fm i hver maske (24)
Skift til blå:
10.-23. omg: 1 fm i hver maske (24)
24. omg: *2 fm, hækl 2 fm sammen.* Gentag fra *-* omgangen ud (18)
25. omg: 1 fm i hver m (18)
Læg armen flad og hækl 9 fm hver fm skal igennem 2 masker fra armens sidste omgang. 
Sy armene fast rundt langs kanten på blækspruttens krop. 

Øjne (2 stk.):
Med hvid:
Slå 7 lm op
Række 1: Hækl en fm i 2. maske fra nålen, derefter en fm i alle masker (6)
Række 2-5: En fm i alle m (6)
Række 6: Hækl de to første m sammen, hækl en fm i de næste 2 m, hækl de to sidste m sammen (4)
Række 7: Hækl maskerne sammen 2 og 2 (2)
Klip og efterlad et stykke til at sy øjnene på med.

Med blå:
Slå 5 lm op.
Række 1: Hækl en fm i 2. maske fra nålen, derefter en fm i alle masker (4)
Række 2-3: 1 fm i alle m (4)
Række 4: Hækl maskerne sammen 2 og 2 (2)
 Klip tråden og sy det blå fast ovenpå det hvide.

Sy herefter et par sting med sort til pupillen. 
Sy nu øjnene fast på blæksprutten. 

Sy nu en mund på blæksprutten og så er blæksprutten færdig. 





søndag den 23. august 2015

Lille Nellie - hæklet dukke.. :)

Jeg har flere gange set forskellige udgaver af den her dukke og hver gang har jeg tænkt på hvor usandsynlig sød den er..  
Nu har jeg endelig fået købt opskriften og selv prøvet kræfter med den.. 

Mit resultat blev til den her lille Nellie.. 





Jeg køber egentlig sjældent opskrifter på nettet. Der er så mange vidunderlige gratis opskrifter og hvis jeg endelig køber nogle er det ofte i form af bøger.. Men den her dukke er bare så sød, så den måtte jeg købe..

Har kun fået hæklet denne ene dukke efter opskriften, men det er bestemt ikke den sidste.. :) 



tirsdag den 18. august 2015

Pink Lady Owl.. ;)

En veninde efterspurgte en barselsgave og jeg foreslog en hæklet ugle.. Jeg har tidligere hæklet en sød blå én og jeg er vild med opskriften..

Den er relativt nem og jeg synes udtrykket bliver så fint.. Uglerne er vildt søde at have til at stå i krybben.. 


Her kan I finde opskriften..  Opskriften er på svensk, men hvis man ser på maskeantallet for hver omgang til kroppen, synes jeg fremgangsmåde er til at regne ud, da jeg efterhånden har hæklet rigtig mange dukker og bamser, hvor man ligesom her hækler med fm rundt og tager ud og tager ind.. :) 

God fornøjelse.. :)

lørdag den 15. august 2015

Barnevognsrand med broderede motiver.. :)

Jeg synes det der med at brodere på det man har hæklet er vildt sjovt og derfor faldt jeg fuldstændig helt og aldeles for GarnGrammatiks opskrift på en barnevognsrand.. 

Selve hækledelen var ret kedelig og triviel, da det jo bare er fastmasker frem og tilbage, frem og tilbage.. Men de søde motiver der bagefter skulle broderes på var det hele værd.. Det er helt vidunderligt at se, hvordan et enkelt lille korssting her og der pludselig udvikler sig til et lille billede .. :)

GarnGrammatik har været så sød at dele et hav af forslag til motiver og alle med diagrammer til, så det er bare med at vælge ud og komme i gang..
Jeg valgte jordbæret, fuglen, toget, luftballonen og bilen.. :)




Bagsiderne valgte jeg at hækle i forskellige friske farver.. :) 


Find opskriften her..  på GarnGrammatiks blog.. og hvis du ikke kender bloggen kan jeg varmt anbefale at bruge lidt tid der - det er et skønt og inspirerende univers.. :) 

fredag den 7. august 2015

Hæklet net..

Jeg gik for laaang tid siden i gang med dette hæklede net.. Det var lidt som om det trak tænder ud at få det gjort færdigt. 

Da jeg havde fanget mønsteret var spændingen ligesom udløst og så ville jeg egentlig bare have det gjort færdigt.. ;) Kender I det? Jeg har taget det lidt i etaper og hæklet andre ting lidt ind imellem .. så virkede det ligesom lidt mere overskueligt :)

Og endelig er det blevet færdigt.. Jeg har brugt det lidt som et reste-projekt, så jeg har undervejs fået tømt lidt ud i nogle af alle garnresterne - og det var dejligt!

Nu hvor nettet er færdigt er jeg også blevet rigtig glad for det - jeg har primært tænkt mig at bruge det til igangværende hækleprojekter.. Nettet er perfekt til når jeg skal have mine hækleprojekter med på farten.. :) 

Opskriften var med i et nummer af KreativStrik.. Kan desværre ikke huske hvilket.. :/ 



Ha' en dejlig, vidunderlig weekend derude.. :) 

onsdag den 29. juli 2015

Home pude.. DIY

Jeg har hæklet en dejlig, dejlig pude der skal pryde min stue.. I den forbindelse har jeg selvfølgelig sørget for, at skrive opskriften ned, så I derude kan få glæde af den.. 



Jeg har hæklet med Alaska garn fra Drops og nål nr. 5.
Puden måler 30x45 cm.. 
Jeg brugte 150 g. garn til pudens forside.

Slå 65 lm op (64 masker + 1 maske til at vende med).
Række 1-17: 1 fm i alle masker (=64), lav en lm til at vende med

Række 18: 8 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 5 fm, *1 boblemaske, 1 fm*. Gentag fra *-* 3 gange mere, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, **1 boblemaske, 1 fm**, gentag fra **-** 4 gange mere, 7 fm.

Række 19: 1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med.

Række 20: 8 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 16 fm

Række 21:  1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med.

Række 22-27: Gentag række 20+21

Række 28: 8 fm, *1 boblemaske, 1 fm,* gentag fra *-* 4 gange mere. 3 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, **1 boblemaske, 1 fm,** gentag fra **-** 2 gange mere, 11 fm

Række 29: 1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med.

Række 30: Gentag række 20

Række 31: 1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med

Række 32: 8 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 3 fm, 1 boblemaske, 3 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 16 fm

Række 33: 1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med.

Række 34: 8 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 1 fm, 1 boblemaske, 2 fm, 1 boblemaske, 1 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 16 fm

Række 35:  1 fm i alle masker, 1 lm til at vende med.

Række 36: 8 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 7 fm, 1 boblemaske, 4 fm, 1 boblemaske, 1 fm, 1 boblemaske, 3 fm, 1 boblemaske, 1 fm, 1 boblemaske, 4 fm, *1 boblemaske, 1 fm,* gentag fra *-* 4 gange mere, 6 fm

Række 37-53: 1 fm i alle masker. Klip og hæft tråden.

Hækl eller sy en bagside til puden.. 









søndag den 12. juli 2015

Super sød hæklet Garder-rangle.. :)

Efter mere end en måneds sommerferie-stilhed her på bloggen er jeg nu tilbage og jeg har et par skønne indlæg i ærmet.. 
Min kæreste og jeg har lige været en tur i Kbh.. Vi inviterede os selv på besøg flere steder, da min kæreste har en hel del af sin familie i det københavnske..

Og når man nu sådan inviterer sig selv, er det vist bedst at have en lille ting med.. 

Derfor hæklede jeg denne søde rangle til lille Hugo som var en af dem vi besøgte.. Hans forældre fik hjemmelavet iced tea - det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.. :) 



Sådan ser min Garder altså ud - kunne godt finde på at hækle flere.. Det er et hurtigt projekt og jeg synes bare resultatet bliver så godt.. :) 


fredag den 5. juni 2015

Padden Palle.. :)

For efterhånden et stykke tid siden løftede jeg i et indlæg sløret for, at jeg var i gang med at hækle en skildpadde.. Sammen med den afsløring kom også løftet om at jeg meget snart ville vise den frem på bloggen.. 

Sådan gik det ikke helt.. Da jeg skrev det manglede jeg godt nok kun at hækle hovedet, men det har så bare taget lige siden at få taget mig sammen til at få gjort Padden Palle færdig.. Da først hovedet var blevet hæklet gik der så laaaang tid igen før jeg så fik broderet øjne, næse og mund på ham.. 

Nogle projekter tager bare tid at få sat den sidste finish på.. ;) Nye projekter bliver sat i gang og de gamle bliver for en stund skubbet lidt i baggrunden..

Nu er Palle her endelig, med hoved og ansigt og det hele.. ;) 

Og sådan her ser han altså ud.. 






onsdag den 27. maj 2015

Hæklede vaskeklude.. DIY

Jeg er i gang med at afprøve forskellige nye mønstre som jeg ikke har hæklet i før.. 

Det er bl.a. blevet til dette lille sæt af vaskeklude.. De er hæklet i murstensmønster.. 






Søde er de blevet synes jeg - og jeg synes de kunne fungere godt som en lille værtindegave.. 

Her får I opskrifterne, hvis du kunne tænke dig at hækle nogen magen til.. :)

Det skal du bruge:
Bomuldsgarn
Hæklenål nr. 3

Sådan gør du:

Til dette mønster skal maskeantallet være deleligt med 4 + 3 masker at vende med.

Slå 47 lm op.
1. række: Hækl 1 stgm i 4. maske fra nålen. Hækl derefter 2 stgm. *Hækl 1 lm, spring 1 m over og hækl 3 stgm.* Gentag fra *-* rækken ud og afslut med 4 stgm i stedet for blot 3. 

2. række: 1 lm. Hækl 1 fm mellem første og anden stgm. Herefter hækles 3 lm. *Spring 3 stgm over, hækl 1 fm om lm fra forrige række, 3 lm*. Fortsæt fra *-* rækken ud. Afslut med 1 fm omkring vendemaskerne i kanten.

3. række: 3 lm. Hækl 3 stgm om 3-lm-buen fra forrige række. *Hækl 1 lm, 3 stgm om 3-lm-buen*. Gentag fra *-* rækken ud og afslut med endnu en stgm i sidste fm fra forrige række. 

Gentag række 2+3 yderligere 11 gange. 

Hækl nu 2 omgange med fm omkring vaskekluden. På den sidste omgang hækles en løkke af 20 lm i det ene hjørne. 
Klip tråden og hæft enderne. 

God fornøjelse.. :)

søndag den 3. maj 2015

Hæklede kaniner.. :)

Søde små kaniner i forårsfarver er kommet til herhjemme hos mig.. Elsker at lede efter inspiration rundt omkring på nettet og faldt tilfældigt over opskriften på disse søde kaniner..

Straks måtte den afprøves.. Opskriften er nem og lige til.. og så er det et dejligt, hurtigt og overkommeligt projekt at gå i gang med.. :) 

jeg har været syg her i St. Bededagsferien, så med minimalt overskud har det været rart med et af de der hækleprojekter der er hyggelige at lave, men som man også kan se en ende på igen.. :) 



Kaninerne har en god størrelse - de er perfekte at holde om for en lille hånd.. :) Jeg kan pludselig ikke finde ind på den blog, hvor jeg fandt kaninerne. Når jeg klikker på linket dertil via google, bliver jeg sendt videre til en eller anden mærkelig asiatisk side.. Hmm.. Jeg ved ikke lige hvad der er sket der.. :)

Nu er jeg så gået i gang med en skildpadde.. Den mangler lige et bagben og et hoved før jeg vil vise den frem til jer - men den kommer snart.. :) 

Jeg håber I har nydt St. Bededagsferien og har fået lidt mere ud af det gode vejr end jeg har.. :) 

torsdag den 30. april 2015

Sovetrynen Tilde..

Sovetrynen Tilde er endnu en af de dukker jeg for nyligt har hæklet.. Hun er hæklet ud fra samme grundopskrift som Pelle Pirat, men igen med lidt tilføjelser.. Huen og sutten har jeg selv fundet på - ellers har jeg fulgt opskriften til punkt og prikke.. :) 

Jeg synes hun er blevet ret sød med hue og en prikket pyjamas.. 




Opskriften finder du her..  Den er fra Panduro Hobby og koster 24 kr.. :) 
Og her har vi så trekløveret.. :)

Pelle Pirat, Sovetrynen Tilde og Klovnen Klara.. :) 

søndag den 26. april 2015

Klovnen Klara..

For nyligt viste jeg Pelle Pirat frem her på bloggen.. Ud fra samme opskrift har jeg hæklet Klovnen Klara..

Med en rød klovnenæse og orange krøller er Klara bare blevet så skøn..



Grundopskriften kan du finde her.. Den er fra Panduro hobby og koster 24 kr. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan dukkerne kan komme til at se ud.. :) 

Det er en sjov udfordring at sidde med en helt enkel grundopskrift og få sig en idé i hovedet om hvordan dukken kan gøres unik og få sit helt eget udtryk. Det spændende er jo så altid om man kan realisere sin idé.. :) Klovnen Klara blev nogenlunde som jeg havde håbet - der er selvfølgelig altid plads til forbedringer, men jeg synes hun er blevet sød. :) 
Ha' en rigtig dejlig søndag! 

mandag den 30. marts 2015

En lille svensk ugle.. :)

Endelig!!! Jeg har så længe ville hækle den her søde ugle og nu er det endelig blevet gjort.. :) 

Udfordringen har været at jeg ikke har kunne finde opskriften simpelthen.. Jeg har set billeder af uglen rundt omkring på forskellige facebook sider, men har ikke kunne opstøve opskriften.. 

Jeg har selvfølgelig søgt på google, men ak.. Ingen ugle.. I hvert fald ikke den helt rigtige.. Nå men endelig lykkedes det mig - uglen blev fundet. Opskriften er svensk og ret nem at gå til..


Uglen tog ikke ret lang tid at hækle og jeg synes simpelthen bare den er alt for sød.. Jeg tror altså ikke det er sidste gang jeg skal hækle sådan en.. :) 





Jeg har påskeferie og nyder det rigtig meget.. Hæklenålen har jeg haft i hånden rigtig, rigtig meget af tiden og det er så dejligt.. Med regnvejr og gråvejr er der bare ikke noget bedre end at sidde hjemme på sofaen, indhyllet i et tæppe, en kop dejlig the og et skønt hækleprojekt.. :)

fredag den 20. marts 2015

Eeeevighedsprojekt.. :)

For lang, lang, laaaang tid siden gik jeg i gang med Arne og Carlos' Primula tæppe.. Det skulle være et resteprojekt, hvilket vil sige, at jeg ikke vil købe garn til det formål, men kun bruge rester fra andre projekter.. 

Jeg hæklede dengang for lang tid siden et par blomster, ikke mange, og lagde så tæppet fra mig igen.. Jeg ved ikke helt om jeg følte mig lidt overvældet af alle de ender der skal hæftes eller hvad, men i hvert fald har tæppet ligget i fred og ro indtil for nylig.. Interessen for tæppet er tilbage og jeg har nu fået hæklet hele 3 rækker.. Jubiii :) 

Så mangler der jo bare lige en 25 rækker mere eller noget i den stil.. Tja, det er vist ikke helt forkert at kalde det et evighedsprojekt.. ;)

Jeg hækler tæppet i bomuld og da det jo er et restetæppe er det en ren farveeksplosion.. Tæppet er måske mere sjovt end det er smukt, men jeg nyder nu, at se hvordan tæppet udvikler sig og jeg glæder, glæder, glæder mig til jeg engang kan hækle en kant omkring og se det færdige resultat.. Der kommer dog nok til at gå laaaang tid endnu.. 





Jeg vil løbende give jer updates om hvordan status er på mit evighedsprojekt.. :) 


mandag den 16. marts 2015

Rasleæg.. :) DIY

Her får I lige en lille opskrift på hæklede rasleæg - gode til de helt små f.eks. når der skal synges.. :)

Det skal du bruge:

Bomuldsgarn
Hæklenål nr. 3
De der gule plastic æg, der findes indeni chokolade kinderæg
Perler eller andet til at putte ind i æggene (Jeg har brugt 3 forskellige slags perler, så hvert æg laver hver deres lyd)

Opskrift:

Omg. 1: Hækl 6 fm om en magiskring
Omg. 2: Hækl 2 fm i hver fm (=12 fm)
Omg. 3: *Hækl 1 fm derefter 2 i næste maske.* Gentag fra *-* omgangen ud (=18)
Omg. 4: *Hækl 2 fm og derefter 2 fm i næste maske.* Gentag fra *-* omgangen ud (=24)
Omg. 5: *Hækl 3 fm og derefter 2 fm i næste maske.* Gentag fra *-* omgangen ud (=30)
Omg. 6-16: 1 fm i alle masker (=30)

Put ægget i "betrækket" og hækl videre; 

Omg. 17: *Hækl 3 fm og derefter hækles de næste to masker sammen.* Gentag fra *-* omgangen ud (=24)
Omg. 18: *Hækl 2 fm og derefter hækles de næste to masker sammen.* Gentag fra *-* omgangen ud (=18)
Omg. 19: *Hækl 1 fm og derefter hækles de næste to masker sammen.* Gentag fra *-* omgangen ud (=12)
Omg. 20: *Hækl 2 masker sammen til 1.* Gentag fra *-* omgangen ud (=6)

Klip tråden og hæft. 
Pynt herefter ægget som du kunne tænke dig.. Jeg har pyntet med nogle broderede blomster og et A - disse rasleæg er nemlig tiltænkt en lille Alberte.. :) 






God fornøjelse.. :)