søndag den 8. juni 2014

Dåseskjul.. :)

Jeg bliver ofte så inspireret på alle de blogs jeg læser, at jeg nogle gange glemmer at kigge efter inspiration i de bøger jeg har.. 

Men den anden dag sad jeg tilfældigvis og kiggede dem igennem - og der faldt jeg over en opskrift i denne bog..



Opskriften hedder Dåseskjul og er, som billedet viser, fine hæklede indpakninger til konservesdåser, så de kan pynte så fint og kan bruges til diverse opbevaring.. :)


Jeg havde en rest økologisk uld fra Semilla købt hos Yarnfreak her i Aarhus fra dengang jeg hæklede mit tørklæde i tunesisk hækling.. Det kan I iøvrigt se her... :) 

Det var lige perfekt til at hækle disse dåseskjul med.. 

Her kan I se mine dåseskjul.. :)

















Jeg får hæklet en masse for tiden på trods af at bachelor-slutspurten er sat ind. Opgaven er printet og klar til aflevering og forude venter arbejdet med at få skabt en knaldhamrende god fremlæggelse ;)

Som pusterum fra bacheloren er hækling virkelig fantastisk. Det er skønt med en hobby, hvor man bare kan koble af og virkelig nyde de resultater der kommer ud af det.. :)


fredag den 6. juni 2014

Hæklet hårelastik.. :) DIY

For nyligt så jeg på facebook, at der var en der efterspurgte en opskrift på en hæklet hårelastik.. Det måtte jeg da prøve, tænkte jeg..

Jeg har hæklet i bomuldsgarn fra Hjertegarn og brugt nål nr. 3. 

Det du skal bruge er:
 En hæklenål nr. 3
ca. 15 g. garn
- og en hårelastik..


1. omgang: Hækl først fm hele vejen rundt om elastikken. Afslut omgangen med en km i første fm.


2. omgang: Hækl. 3 lm + 1 stgm i samme maske. Herefter hækles 2 stgm. i hver fm. omgangen ud. Afslut med en km i 3. lm fra omgangens start. 

Jeg var gået godt i gang med 3. omgang, da jeg kom i tanke om, at jeg da skulle have taget et billede.. Så det nederste på billedet er altså starten på omgang 3.. ;) 


3. omgang: Hækl 3 lm + 2 stgm i samme maske. Herefter hækles 3 stgm i hver maske omgangen ud. Afslut med en km i 3. lm fra omgangens start. 


4. omgang: Hækl 4 lm, spring over en maske og hækl en fm i næste maske. Fortsæt sådan omgangen ud og afslut med en km. Klip og hæft enderne.. 
Og så har du en hjemmehæklet hårelastik.. :)

God fornøjelse.. :) 

torsdag den 5. juni 2014

Endnu en frakke til Eva.. :)

Jeg skal snart til at pakke hele mit liv ned i kasser for at sige farvel til Aarhus og Danmark og sige goddag til et nyt eventyr som venter i Rom, hvor min kæreste og jeg skal bo et halvt års tid. :)

Jeg har derfor taget hul på et nyt projekt der går ud på at hækle alle de ting jeg overhovedet kan af det garn jeg har til at ligge herhjemme i gemmerne.. 

Så undgår jeg både, at skulle pakke alt mit garn ned og forhåbentlig kan jeg sælge nogle af de ting jeg hækler i løbet af sommeren på diverse markeder.. :) 

For nyligt lavede jeg en opskrift på en frakke til min Eva Solo karaffel og den anden dag hæklede jeg endnu en..

I kan finde mit tidligere indlæg og opskriften her.. 

Og her kan I så se lidt billeder af den seneste kreation.. :)



Det er lidt en udfordring at finde på projekter med det garn jeg allerede har - plejer at være ivrig indkøber af nyt garn til nye projekter .. ;) Nu må jeg "nøjes" med det jeg har.. ;)



tirsdag den 3. juni 2014

En lille sprutte for en god sag..

Jeg fik i går hæklet en lille blæksprutte.. og nu skal den snart sendes afsted til nogle der virkelig har gavn af den..

Jeg ved ikke om I derude har hørt om sprutteindsamlingen til for tidligt fødte børn? Jeg har tidligere skrevet et indlæg om projektet  - det kan I læse her. :) Hvis I vil læse mere om projektet og spruttegruppen kan I besøge deres hjemmeside her og deres facebook side her... I finder på hjemmesiden både opskrift på sprutten, navne på dem I kan kontakte når I har sprutter klar til afsending samt mere info om projektet.. 

Her kan I se et billede af min seneste lille blæksprutte.. Denne gang har den fået butterfly på :)


Lad os komme i gang med at hækle sprutter, så vi kan støtte op om et godt formål.. :) God fornøjelse alle sammen.. :)