tirsdag den 3. juni 2014

En lille sprutte for en god sag..

Jeg fik i går hæklet en lille blæksprutte.. og nu skal den snart sendes afsted til nogle der virkelig har gavn af den..

Jeg ved ikke om I derude har hørt om sprutteindsamlingen til for tidligt fødte børn? Jeg har tidligere skrevet et indlæg om projektet  - det kan I læse her. :) Hvis I vil læse mere om projektet og spruttegruppen kan I besøge deres hjemmeside her og deres facebook side her... I finder på hjemmesiden både opskrift på sprutten, navne på dem I kan kontakte når I har sprutter klar til afsending samt mere info om projektet.. 

Her kan I se et billede af min seneste lille blæksprutte.. Denne gang har den fået butterfly på :)


Lad os komme i gang med at hækle sprutter, så vi kan støtte op om et godt formål.. :) God fornøjelse alle sammen.. :)

tirsdag den 27. maj 2014

Frakke til flaske.. DIY

Min Eva Solo karaffel har fået ny frakke.. :)

Og sådan ser den så ud..


Her er min DIY, hvis du har en karaffel der trænger til nyt outfit :)

Den er hæklet med nål nr. 3 og med bomuldsgarn fra Hjertegarn.
Jeg har hæklet i fire farver og skiftet farve for hver omgang, men det kan man jo gøre som man vil.. :)

Forkortelser:
lm = luftmaske
km = kædemaske
stgm = stangmaske
hstgm = halvstagngmaske

6 lm samles til en ring med en km

1. omgang: 4 lm (=1 stgm og en lm), *1 stgm i ringen, 1 lm* fortsæt til der er i alt 12 stgm (inkl. de 3 lm fra starten), 1 lm, afslut med en km i 3. lm fra starten.

2. omgang: 3 lm (= 1stgm) 1 stgm, lm, 2 stgm i hver mellemrum efterfulgt af 2 lm hele omgangen ud. Afslut med en km i den 3. lm fra omgangens start.

3. omgang: 3 lm (=1 stgm) 2 stgm, 2 lm, efterfulgt af 3 stgm i hvert mellemrum efterfulgt af 2 lm omgangen ud. Afslut med en km i den 3. Lm fra omgangens start.

4. omgang: 3 lm (=1 stgm), 1 stgm i hver af de næste to masker,  2 stgm i mellemrummene efterfulgt af 1 stgm i alle maskerne og 2 stgm i mellemrummene hele omgangen ud. Afslut med en km i 3. lm fra omgagens start.


5. omgang: 2 lm (=1 hstgm) 1 hstgm i hver maske omgangen ud. Afslut med en km i 2. lm fra omgangens start.

6. omgang: Hele denne omgang hækles i bagerste maskeled. Hækl 3 lm (=1 stgm) efterfulgt af 2 stgm i samme maske. *Spring to masker over før du igen hækler 3 stgm i samme maske*. Gentag fra *-* omgangen ud. Afslut med en km i 3. lm fra omgangens start.

7.-42. omgang: 3 lm (=1 stgm) efterfulgt af 2 stgm ned i mellemrummet mellem stgm grupperne fra sidste omgang. Hækl herefter 3 stgm i hvert mellemrum mellem stgm grupperne fra sidste omgang. Fortsæt sådan omgangen ud. 

Hækl en snor ved at slå det antal lm op, der skal til for at snoren bliver ca. 40 cm lang. Lav en lm til at vende med og hækl derefter en fm i alle masker. Klip og hæft enderne. Sno derefter snoren igennem den 7. række fra toppen og bind en sløjfe.. 

Voilá.. :)
God fornøjelse med opskriften.. 






fredag den 23. maj 2014

En lille "bog blomst".. :)

En lille bogblomst er hoppet af nålen.. :)

Opskriften har min svigermor fundet til mig i et blad for nyligt.. Jeg ved faktisk ikke helt, hvilket blad det var..

Et hurtigt lille projekt - godt til at få brugt nogle af sine garnrester.. :)





God weekend til jer alle .. :) 

onsdag den 14. maj 2014

Grydelap - nu med makker.. :)

Så blev sættet færdigt og kan tages i brug.. De er blevet fine synes jeg, og farverne lyser dejligt op i køkkenet.. Hurra for hækling og hjemmelavede ting - jeg synes det er så skønt! :)

Sådan ser makkerparret ud..






Her kan du i øvrigt læse mit indlæg om den første grydelap. I indlægget er der også et link til opskriften, hvis det skulle have interesse for nogen.. :) 











mandag den 12. maj 2014

Ikke nyt - men forbedret.. :)

Det er ved at være et par år siden jeg hæklede mit slumretæppe af oldemor ruder.. Det var et kæmpe stykke arbejde - især den del med at hækle sammen og hæfte ender.. Det er den del af arbejdet jeg ikke er specielt stor fan af.. :) 

Du kan læse mit første indlæg om tæppet her.. :)

Men jeg kom i mål og har været vildt glad for mit tæppe.. Da jeg var færdig med at hækle alle .... ruder sammen trængte jeg til at gå i gang med et nyt projekt..

Jeg hæklede derfor ikke nogen kant på tæppet dengang, men jeg har egentlig hele tiden synes det så lidt ufærdigt ud med den ujævne kant.. 
Nu har jeg endelig fået hæklet en kant på - og fint ser det ud. :) 




Her er lidt før- og efter billeder af tæppets kant.. :)

Før..

Efter..


søndag den 11. maj 2014

Baby pandebånd.. :)

Hvis I mangler et fint, men hurtigt projekt har jeg en idé her.. :)

Jeg fandt dette fine pandebånd på Drops og blev nødt til at hækle et - jeg synes det ser rigtig sødt ud til en lille prinsesse med sådan et pandebånd.. :)

I kan finde opskriften her.. 
Og her kan I se lidt billeder af mit forsøg med opskriften.. 

Pandebåndet ville gerne sno sig lidt, så jeg satte det lige omkring en vase ;)


Her er billedet fra Drops - så kan I se hvor fint det ser ud, når det er taget i brug.. :)
Det er da for sødt :)

Ha' en rigtig dejlig søndag alle sammen.. Min søndag står på lidt bachelor skrivning og en helt masse tid med hæklenålen .. ;)

lørdag den 10. maj 2014

Hæklet thehætte - undervejs :)

Som nogle af jer måske har set, var der en thehætte på min to-do-liste over ting jeg gerne ville hækle.. Jeg havde fundet en fin opskrift fra Hjemmet, men men men...

Så fandt jeg en opskrift på Super Brugsens hjemmeside som jeg hellere ville prøve kræfter med - så nu har jeg taget hul på opskriften.. :)
 Jeg har siden jeg fandt opskriften, prøvet at komme ind på linket igen, men det er endnu ikke lykkes mig - jeg ved ikke om opskriften er blevet fjernet eller hvad der er sket.. Men heldigvis nåede jeg at gemme den.. :)  

Jeg havde en togtur fra København hjem til Aarhus i torsdags, så der  blev der hæklet lidt.. 1/3 del af sekskanterne kom til verden - Så langt så godt.. :)


Jeg har valgt at hækle i disse farver.. :) 


Sådan skulle den færdige the-hætte gerne komme til at se ud.. :) 

Og her er så det jeg indtil videre har fået hæklet.. :)

God dag til jer alle sammen derude.