onsdag den 7. maj 2014

Gang i køkkenet.. :)

Den anden dag havde jeg besøg af min søster og min kusine.. En hyggeaften var på programmet og til en hyggeaften hører der sig også lækker mad.. :)

Menuen blev som følger:

Lakseroulade (ud fra opskriften, som I kan finde her)


Porre/skinke tærte:
Dej:
Maizenas tærtedej ;)

Fyld:
1 porre
1 løg
200 g skinke i strimler
3 æg
2 dl. skummetmælk
Salt
Peber

Toppes med revet ost.

Fik desværre ikke taget nogle billeder af tærten.. Så der må fantasien sætte ind :)

Avocadoer med fyld af rejer:

Avocado skåret i halve

Fyld:
Rejer vendt i skyr, smag til med dild, citronsaft, salt og peber


Kyllingesalat:

Stegt eller kogt kylling
Æble i tern
Agurk i tern
Vendt i skyr, en smule mango chutney og karry og smagt til med salt og peber.

Toppet med sprødstegt lufttørret skinke.. Kalkunbacon eller alm. bacon ville også fint kunne bruges. :)


og til dessert:

Jordbær koldskål med vanilleis:
 1/2 liter kærnemælk
1/2 liter tykmælk
200 g. frosne jordbær
Smagt til med sukker og vanillesukker..

Serveres med lidt vanilleis i. :)

Jeg elsker at servere en masse småretter for jeg synes det er en rigtig hyggelig måde at spise på.. Vi sad længe om bordet og nød maden. Det var så skønt! :)

mandag den 5. maj 2014

Hæklet mobil etui.. :) DIY

Min veninde kom for længe siden med en forespørgsel på et etui til hendes smartphone.. Nu er der endelig sket noget!

Jeg har haft gang i mange projekter og derfor har jeg først fået hæklet etuiet nu.. Kravene var få - friske, pang farver.. Der udover havde jeg frie tøjler. :)

Jeg har valgt grønne nuancer - jeg blev nok inspireret af træerne som bare står så fint lysegrønne alle vegne jeg kigger hen. 

Her er en DIY til jer der ønsker det.. Etuiet er helt enkelt hæklet i fastmasker, med bomuldsgarn fra Hjertegarn og på nål nr. 3.. 

Etuiet er forresten hæklet til en Samsung Galaxy 4S, men min Iphone 4s kan også fint være der i.. :) 

I hveranden række har jeg hæklet i bagerste maskeled, for at give lidt struktur i mønstret.. :)

Jeg har slået 20 lm op med gul
Dernæst har jeg hæklet en lm til at vende med efterfulgt af en fm i alle lm (20 fm)

Vend altid med en lm og hækl en fm i alle masker. 

Jeg har hæklet en række med gul efterfulgt af 6,5 cm med den lysegrønne. Dernæst har jeg hæklet 14 cm med den anden grønne efterfulgt af endnu 6,5 cm med lysegrønne og afslutningsvis en enkelt række med den gule.

Dernæst har jeg syet siderne sammen og voila - et styks mobiletui er nu færdigt.. :) 

Her kan I se mit resultat.. :)

God mandag til alle derude.. :)

fredag den 2. maj 2014

In the making...

Jeg bliver så inspireret hele tiden af fine hækleopskrifter og gode ideer.. Jeg får lyst til at kaste mig over projekterne og nogle gange får jeg altså lige startet på en hel del forskelligt.. og knap så meget af det får jeg afsluttet.. ;) 

Her er lidt af det jeg er i gang med pt..

En bamse af African Flowers..



En grydelap, så den jeg allerede har hæklet kan få sig en makker..


Mobil etui til min kære veninde.. 

Et barnevognstæppe.. 

Og...
Et primulatæppe af garnrester..


Mon ikke noget af det bliver færdigt en dag? ;) 
Hvad har I gang i derude? Mere end ét projekt måske? :)

torsdag den 1. maj 2014

Så er der styr på øreringene.. :)

Kender I det når ens øreringe bare ligger hulter til bulter i bunker og man aldrig kan fine et par? Så står man der med den ene af øreringene og den anden er bare pist væk i rodet.. ;)

Det er slut nu! :)

Karina på Kreafreaken har nemlig løst det problem og har været så sød at dele sin fantastiske idé med os andre.. Se hendes indlæg her .. :) 

Jeg synes ideen var så god at jeg var nødt til både at lave en æske til mig selv og en til min søster.. :)

Det eneste man skal bruge er en æske, noget papir, en lamineringsmaskine og en nål.. og så selvfølgelig en masse øreringe-rod man gerne vil af med.. I kan se fremgangsmåden på Kreafreaken her..

Her kan I se lidt billeder af mit resultat.. 



Papiret er købt i Søstrene Grene.. :) 



Det er skønt at have fået styr på .. Dejligt at man kan blive inspireret og få så mange gode ideer her i blogland.. :)

tirsdag den 29. april 2014

Påskens kruseduller.. :)

I påsken fik jeg ikke rigtig hæklet - til gengæld blev jeg lidt optaget af at tegne.. 

Jeg tegnede zen doodling tegninger og jeg synes det har en næsten terapeutisk effekt at sidde der og bare prikke, strege og krusedulle derud af.. :) 

Jeg har nydt bare at sidde i helt fred og ro og tegne og bare lade tankerne vandre eller nogle gange slå hjernen helt fra og slet ikke tænke.. :) 

Her kan I se et af resultaterne fra påsken.. Der er flere på vej.. :)



Hvilke påske projekter har I haft gang i? :)

fredag den 25. april 2014

Genbrug gør glad :)

Genbrugs- og loppefund gør mig virkelig glad.. 
Jeg synes det er så spændende at gå på opdagelse blandt alverdens finurligheder og dimsedutter.. 

Det seneste jeg har tilføjet til mine genbrugskøb er denne Lyngby vase.. 




Jeg har valgt at plante mini orkideer i to af mine Lyngby vaser. Jeg elsker blomster - de giver liv i indretningen og selvom vaserne jo netop er vaser og ikke urtepotteskjulere, kan de sagtens bruges til at plante blomster i.. :) 

Jeg synes vaserne er vildt dekorative og jeg synes det ser rigtig fint ud når de står sammen i en klynge.. 


Min samling af Lyngby porcelæn er nu oppe på 3 vaser og 2 askebægre.. Her kan I se mine 2 askebægre.. Jeg er altid på udkig efter mere fra Lyngby porcelæn.. :) Jeg er vild med det! 

Under bunden finder du Lyngby porcelæns logo som kan give et prej om, hvornår genstanden er fremstillet.. :) 



Udover vasen købte jeg også disse fine sølv teskeer.. :)

Min svigermor gav mig på et tidspunkt denne fine gave og nu er samlingen af teskeer udvidet .. :) 

Her i Aarhus skinner solen - det er forår og det er dejligt! Ha' en rigtig skøn forårsdag alle sammen. :)

torsdag den 24. april 2014

So many things .. so little time...

Kender I det når man bare har så mange ting man gerne vil hækle, men alt for lidt tid til det? :)
Jeg er altid på udkig efter spændende opskrifter og inspiration og heldigvis er det bare rigtig, rigtig nemt at blive inspireret.. :) Der sidder enormt mange dygtige folk ude omkring, som gerne deler deres hæklerier og det er så fedt.. :) 

Jeg kunne bare virkelig godt bruge et par ekstra timer i døgnet ;) 

Her er nogle af de hæklerier jeg rigtig godt kunne tænke mig at få afprøvet..

Disse hæklede servietter er bare vildt søde og oser af sommerhus stemning synes jeg.. Dem vil jeg gerne hækle på et tidspunkt.. :) Opskriften er fra Hjemmet og du kan finde den her




Denne thehætte er også fra Hjemmet og opskriften kan du finde her.. Jeg kan rigtig godt lide mønstret. :) Jeg er ofte stødt på strikkede thehætter, men de hæklede har jeg ikke fundet så mange af. Så jeg blev rigtig glad, da jeg fandt denne opskrift.. :)



Et af de mere langsigtede projekter jeg godt kunne tænke mig at hækle er dette smukke, smukke tæppe fra Drops.. Opskriften finder du her.. Til august flytter min kæreste og jeg til Rom et halvt år og jeg har lidt gået med tanken om, at tæppet skal være mit Rom-projekt.. :) Nu må vi se om det bliver til noget eller om det bare bliver ved tanken.. :)

Et andet tæppe jeg er faldet fuldstændig for er Pescnos rombe tæppe.. Se opskrift her.. :) Jeg kan i øvrigt kun anbefale på det varmeste at lægge vejen forbi Pescnos blog. Den er fantastisk! Det er et fantastisk mønster.. Jeg har lidt gået med tanken om, at gå i gang med at hækle romberne, men kun til en pude.. 


Hvad har I på jeres lister over ting i gerne vil have lavet? :)
Er jeg den eneste der synes 24 timer i døgnet  er lidt for lidt? ;)