onsdag den 12. november 2014

Pingvinen Pedro.. :)

En lille buttet pingvin er kommet til verden..


Opskriften er fundet her.. Jeg fandt opskriften en smule forvirrende at læse. Det er sjovt så mange forskellige måder opskrifter kan skrives på.. :) Men jeg kom altså igennem opskriften og her er så resultatet.. :)
Hils på Pingvinen Pedro.. 

Sød det er han altså og jeg håber at modtageren vil blive rigtig glad for ham.. :) 




mandag den 10. november 2014

Hæklede juletræer - en lille hilsen hjem til..


Jeg eeeelsker december og alt ved julen. Derfor nyder jeg også at hækle julepynt og sidde og glæde mig til, at det skal tages i brug.. :)

Det julepynt jeg har hæklet i denne omgang var dog ikke til mig selv.. Det er en lille hilsen til nogle af dem derhjemme i DK som jeg savner; Min mor, søster og svigermor .. 

Opskriften har jeg fundet her.. Den er super nem og jeg synes juletræerne er vildt fine .. :)  

Her kan I se min udgave af træerne.. 





Jeg har købt tråd og perler i Tiger (som de også har her i Rom..):)

Udover juletræerne fik min søster, mor og svigermor også hæklede julestjerner med.. Jeg har selv lavet opskriften - så det blev der en lille DIY ud af.. Den kan I finde her.. :) 


mandag den 3. november 2014

Adventspynt.. DIY :)

Jeg sidder jo her i Rom i 20 grader - jeg har jo selvfølgelig ikke alt mit sædvanlige julepynt med.. Det er alt sammen pakket ned i kasser og æsker og står til opbevaring.. Det kommer frem næste jul, hvor vi for længst er kommet tilbage til Aarhus igen.. 

Men jul bliver det altså ikke uden lidt pynt - så man må være kreativ og lave sit eget.. 

Der er mindre end 4 uger til 1. søndag i advent og jeg har lavet denne lille og meget nemme DIY til et par søde, hjemmelavede adventsstager..

Det skal du bruge..

4 glas
Fint bånd
Rødt bomuldsgarn
Hvidt bomuldsgarn
Hæklenål nr. 3
En nål 

Sådan gør du

Slå 10 lm op
1.-13. række: 1 lm til at vende med og dernæst en fm i alle masker (= 10 fm)

Hækl en omgang med fm i hvid hele vejen rundt om firkanten. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Hækl nu en omgang med fm i rød. I det ene hjørne laves en lm bue af 5 lm. Afslut med en km i første fm på omgangen. Bryd tråden og hæft.

Nu skal der broderes tal på - se diagrammerne nedenfor..


Så er de færdige.. Sæt et lys i glasset og bind firkanten med tallet omkring glasset med et fint bånd.. 

Jeg mangler lige 3 glas før jeg kan gøre mit sæt helt færdigt, men sådan ser det altså ud.. 









lørdag den 1. november 2014

Giraffen Georg.. :)

Nu har jeg to gange brugt en giraf opskrift til at hækle en dino ud fra.. Dem kan du se her og her.. Det er Dinoen Ditlev og Dinoen Daniel.. :) Jeg tænkte det var på tide at bruge opskriften til det, den egentlig var tiltænkt.. ;)

Så jeg har hæklet mig en lille giraf.. Opskriften kan du finde her..

- og sådan ser han så altså ud.. Hils på Giraffen Georg.. :) 





God lørdag alle sammen.. Her i Rom skal der bages lidt i dag.. Aftenen står vist på en tur på Pub med nogle skønne mennesker. Dejlig lørdag :)

fredag den 31. oktober 2014

Dinoen Ditlev.. :)

For nyligt hæklede jeg Dinoen Daniel.. Ham kan du se her. :)

Nu har Daniel fået sig en ven..
Hils på Dinoen Ditlev.. :) 


Ligesom med Daniel stammer Ditlev egentlig fra en opskrift på en giraf.. (Se opskriften her) Jeg ændrede farverne, hæklede en butterfly, hale og takker til rykken og vupti - en giraf blev til en dino.. (undlod selvfølgelig også at sætte horn og prikker på dinoen.. ;))

Her får I lidt flere billeder af Ditlev..



God fredag og god weekend til alle.. :) 

tirsdag den 28. oktober 2014

Tusindbenet Tulle.. DIY :)

En lille DIY fra mig til jer..

Jeg har brugt bomuldsgarn fra Hjertegarn i disse 5 farver;
Lyserød Col. 404
Grøn Col. 7030
Blå Col. 621
Naturhvid Col. 201
Grå Col. 1361

Jeg har hæklet med nål nr. 3

1. Omg: Hækl 8 fm om en magisk ring. 
2. omg: 2 fm i hver fm = 16 fm
3. omg: 1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 24 fm
4. omg: 1 fm i de næste 2 fm, 2 fm i næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 32 fm
5. omg: 1 fm i hver fm = 32 fm
6. omg: 1 fm i de næste 3 fm, 2 fm u næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 40 fm
7. omg: 1 fm i hver fm = 40 fm
8. omg: 1 fm i de næste 4 fm, 2 fm i næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 48 fm
9.-12. omg: 1 fm i hver fm = 48 fm
13. omg: 1 fm i de næste 6 fm, derefter hækles de næste 2 fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 42 fm
14. omg: 1 fm i de næste 5 fm, derefter hækles de næste 2 fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 36
15. omg: 1 fm i hver fm = 36 fm
16. omg: 1 fm i de næste 4 fm, derefter hækles de næste 2 fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 30 fm
17. omg: 1 fm i hver fm = 30 fm
18. omg: 1 fm i de næste 3 fm, derefter hækles de 2 næste fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 24 fm
19. omg: 1 fm i de næste 2 fm, derefter hækles de næste 2 fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 18 fm
20. omg: 1 fm i næste fm, derefter hækles de 2 næste fm sammen. Fortsæt sådan omgangen ud = 12 fm.

Fyld vat i kuglen og hækl herefter sidste omgang således;

21. omg: Hækl fm sammen 2 og 2 hele omgangen ud = 6 fm.
Klip snoren og efterlad et langt stykke til at sy kuglen sammen med den næste kugle. 

Hækl 4 kugler mere ligesom ovenstående i forskellige farver. Sy derefter fire af kuglerne sammen på en række - dette er tusindbenets krop. Den sidste kugle syes ovenpå kuglen i en af enderne - dette er tusindbenets hoved. 

Sy mund og øjne på hovedet med sort.

Hækl herefter ben således (8 stk. i alt);


1. omg: Hækl 6 fm omkring en magisk ring.
2. omg: hækl 2 fm i hver fm = 12 fm
3. omg: Hækl 1 fm i hver fm, men i bageste maskeled
4.-5. omg: Hækl 1 fm i hver fm = 12 fm
Klip snoren og efterlad et stykke til at sy benene fast til kroppen med. 


Sy benene på kroppen. 2 på hver side af de 4 kugler kroppen består af. 

Hækl til sidst en hat og sy den på tusindbenets hoved. Hatten hækles således;


1. omg: Lav 6 fm omkring en magisk ring
2. omg: Hækl 2 fm i hver fm = 12 fm
3. omg: Hækl 1 fm i de første 2 fm, herefter 2 i den næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 18 fm
4. omg: 1 fm i hver fm, men i bagerste maskeled = 18 fm
5.-10. omg: 1 fm i hver fm = 18
11. omg: 1 fm i de første to fm (men kun gennem forreste maskeled) og 2 fm i den næste fm (også kun gennem forreste maskeled). Fortsæt sådan omgangen ud = 24 fm
12. omg: 1 fm i de første 3 fm, derefter 2 fm i næste fm. Fortsæt sådan omgangen ud = 30 fm

Klip og hæft. Fyld hatten med vat og sy den på Tulles hoved og så er Tusindbenet Tulle færdig.. 





fredag den 24. oktober 2014

Hæklet julestjerne.. DIY

Jeg har lavet en lille DIY til en nem, men fin julestjerne.. 

Jeg har hæklet med bomuldsgarn fra hjertegarn og hæklenål nr. 3..

Start med at hækle 5 lm og saml dem til en ring med en km.

1. omg.:  Hækl herefter 1 puff stitch efterfulgt af en lm. Gentag til der i alt er 5 puff stitches med en lm imellem hver. Afslut med en km i første puff stitch på omgangen.

2. omg.: Lav 3 lm. Hækl herefter 2 stgm, 2 lm og 3 stgm i samme puff stitch. Hækl derefter 3 stgm + 2 lm + 3 stgm i de resterende puff stitches fra forrige omgang. Afslut med en km i 3. lm fra starten af omgangen.

3. omg.: hækl 3 stgm omkring 2 lm mellemrummet fra sidste omgang efterfulgt af 3 lm og endnu 3 stgm omkring samme lm mellemrum. Lav en fm ned imellem de 2x3 stgm fra sidste omgang (altså IKKE der, hvor der er lm mellemrum). Fortsæt omgangen ud med 3 stgm + 3 lm + 3 stgm i 2 lm mellemrummet fra sidste omgang efterfulgt af en fm ned imellem de 2x3 stgm. Afslut med en km i den første stgm på omgangen. 

Klip og hæft.. Jeg har sat en snor i stjernerne så de kan bruges til ophæng.. De kunne også være fine at sætte på årets julegaver :) 

Sådan ser de så ud.. :)