fredag den 16. januar 2015

Velkommen-til-verden-gaver.. :)

Der har været lidt stille på bloggen, men der er bare sket super meget i mit liv på det seneste.. Efter jul tog min kæreste og jeg tilbage til Rom for at fejre nytår.. 
I fredags fik jeg en mail med tilbuddet om at komme til jobsamtale, så mandag hoppede jeg på et fly hjem, onsdag morgen var jeg til jobsamtale og onsdag eftermiddag fik jeg den gode nyhed om at jobbet var mit.. 

På mandag overtager min kæreste og jeg vores nye lejlighed.. Så skal vi i gang med at male og flytte ind - jeg glæder mig til at komme på plads! 

Selvom bloggen er blevet lidt forsømt, har hæklenålen været i brug lige så meget som altid.. 

Min kærestes søde kusine er gravid og skal have en søn.. 

Derfor havde jeg til jul hæklet lidt "velkommen-til-verden-gaver" til den lille.. Der er lidt tid endnu til han kommer, men jeg synes det var rart at kunne give gaven til dem selv, og da vi ikke ser dem så ofte, var julen bare et godt tidspunkt.. :)

Jeg hæklede denne savlesmæk og suttesnor til ham..



Savlesmækken er hæklet lidt frit fortolket, men med udgangspunkt i en opskrift som du kan finde her.. 

Jeg hæklede også lidt flere ting til ham den lille der er på vej - det viser jeg frem i et nyt indlæg inden længe.. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar